11/7 (Finale):  Danmark - Frankrig: 4 - 2
(efter forlænget spilletid og straffekonkurrence)

Målscorere i straffesparkskonkurrencen: Frankrig brænder, 1-0: Jacob W., Frankrig brænder, 2-0: David F., 2-1, 3-1:  Miki, 3-2, 4-2: Anthony

Holdopstilling (4-5-1):

    1. Daniel K.    
         
         
14. Simon 2. Michael F.   10. Kevin 3. Jacob G.
        (75 min.: 5. Daniel S.)
         
         
    8. David F.    
         
  23. Anthony   11. Miki  
         
12. Jacob W.       18. Benjamin
        (60 min.: 7. Jonathan)
         
    9. Sally    
         
         
         
         
         

På trætte ben blev det en ny taktisk indsats i finalen mod Frankrig. Den danske taktik var i hovedparten kampen en 4-1-4-1 opstilling med stor vægt på støtten til forsvaret, hvor målmand Daniel K markerede sig som kampens spiller.

Det kunne være gået galt allerede i 1.halvleg, hvor franskmændene fik tilkendt et straffe for hånd på bolden, men heldigvis både måtte og kunne Daniel også tage med hænder, og reddede forsøget og dermed også den danske mulighed for at fortsætte ud fra den defensive taktik.

Det blev en kamp med meget få chancer både på banen og fra bænken, hvor man fra dansk side tøvede meget længe med udskiftningerne, da man meget, meget nødigt ville undvære de centrale men særdeles trætte stamspillere Miki, Anthony og David F. Flere gange blev reserverne Adam og David K bedt om gøre sig klare, blot for at man besluttede sig for at vente lidt endnu med at hente de rutinerede kræfter ud.

De få chancer, der var, opstod dels i slutningen af den ordinære spilletid, hvor Danmark af frygt for den forlængede spilletid gik længere frem på banen, samt i slutningen af forlængelsen, hvor Danmark ellers var begyndt at satse på straffesparks-afgørelse, og man satsede på at holde netop Miki, Anthony og David F på banen, så deres rutine kunne komme til gode ved straffesparkene. David F blev hentet tilbage som en femte forsvarsspiller, men begge hold havde en stor mulighed for at afgøre kampen, da Sally headede Jacob W.'s indlæg tæt forbi mål, og da Jonathan reddede en bold på stregen.

Dermed blev det en straffeafgørelse og en tredobbelt triumf for udskiftnings-taktikken, der stod med de rutinerede kræfter til sidst, mens Frankrig havde skiftet 6 nye mand ind undervejs.

De to første franske forsøg blev begge sparket over det danske mål, mens Jakob W. og David F. scorede sikkert for Danmark. Først på tredje forsøg fik Frankrig scoret, men da Miki ikke lod sig forstyrre og scorede på et yderst fræk chip midt i mållet, og Anthony heller lod sig påvirke af yderligere en fransk scoring, var det ikke nødvendigt at lade hverken den sidste franske spiller eller Kevin skyde:  - Danmark havde for første gang nogen sinde vundet de Europæiske Maccabi Mesterskaber.