Pierre Gildesgame Tournament d. 29.maj - 1.juni 2003 i København.

PGT pokalerne skiftede ejere igen.

I lighed med sidste år i Stockholm, måtte samtlige forsvarende PGT-mestre aflevere deres guldmedaljer, mens det foregående års sølvvindere fik revanche. To væsentlige fornyelser var Pigeholdets sejr over Skjold, og Frankfurt sejren i finalen mod København i den debuterende MP93-række.

REVANCHE TIL JUNIORNE

Sidste år dummede juniorholdet sig, da de i sidste kamp tabte til Helsinki, hvorved Gøteborg kunne sikre sig guldmedaljerne.

Med to københavnske og et Gøteborg-hold i rækken i år, var det før finaledagen kun et spørgsmål, om hvilket dansk hold, der skulle forsøge at vinde pokalen tilbage på hjemmebane, og med en 5-1 sejr i semifinalen var København A det hold, der viste sig mest motiveret.

I finalen fejlede engagementet bestemt heller ikke noget. Det blev igen i år et lige opgør, som først fandt sin afgørelse 5 min før tid, da Jonathan G i fuld fart fik 100% rent ram på en medløbsbold og hamrede den ind bag den svenske målmand. Målet udbyggede den – fortjente – føring et lidt heldigt mål fra Dan K havde givet os tidligere i halvlegen. 2-0 resultatet markerede den første København – Gøteborg finale, der blev afgjort i almindelig spilletid i adskillige år.

PIGERNE OVERRASKEDE

Det lød som lidt af en gammel kliche, da pigerne fra både København A og København B ærgrede sig over torsdagens nederlag mod Skjold B og alle påstod, at de sagtens kunne have vundet. Med sejr over Skjold A og uafgjort mod København B blev det København A, der fik chancen for at bevise det i finalen.

Den hurtige angriber Sophie bragte Hakoah foran i første halvleg, men Skjold lignede en vinder, da de fik udlignet i anden halvleg efter et solidt pres på debuterende Eva S i målet. Kampen gik i ´sudden victory´, hvor første mål ville afgøre guldet, og her blev Sara den store match-winner med et mål, kort før man skulle ud i straffekonkurrence.

I kampen om bronze mellem Hakoah B og Skjold A måtte man helt ud i straffekonkurrencen for at finde en afgørelse efter den ordinære kamp og forlængelse var endt målløst. Også straffekonkurrencen var tæt på at ende uden mål mod Natalia og hendes kollega i Skjold-målet, men Skjold fik scoret det enlige mål, der sikrede dem bronze.

DRENGENE SKUFFEDE

I PGTs mest lige række mødtes sidste års finaledeltagere København og Helsinki igen. Gennem hele turneringen havde danskerne vist det største talent og den største tekniske kunnen, men havde manglet tempo.

I indledende kamp var det blevet 1-1 mod finnerne, og den stilling sluttede ordinær spilletid og forlængelse også med efter dansk føring og dominans med masser af spildte målchancer. Der måtte ikke færre end 7 strafferunder til, før Simons skud på overliggeren afgjorde sagen i finsk favør. Forinden havde København haft 2 ´match-bolde´, men havde brændt begge straffespark.

Stockholm vandt bronze, da de revancherede indledende rundes nederlag mod Oslo.

FINSK SISU OVERVANDT LP-ERNES TEKNIK

Det andet store danske favorit-hold var de små teknikere fra LP-holdet, som havde vist flot teknisk fodbold, og i de indledende runder havde fået en sejr og en uafgjort mod ærkerivalerne fra Helsinki.

Finalen fik et uventet forløb med hurtig finsk 2-0-føring, men trods Daniel E´s brændte straffe kæmpede København sig tilbage i kampen, da Jacob G umiddelbart efter reducerede. I 2.halvleg fik finnerne et lidt heldigt mål, men Adam scorede til 2-3, før et nyt finsk mål banede vejen for sikker finsk sejr. Oslo fik bronze.

MP HAVDE FORTJENT EN BEDRE SKÆBNE

I den indledende runde havde både Frankfurt A og B med en god portion dispensationsspilllere vundet forholdsvis sikre sejre over vores miniputter, men allerede i semifinalen fredag , da danskerne slog Frankfurt B ud, fik tyskerne en advarsel om ikke at være for overlegne.

Tyskerne kom bedst fra start, men København fik arbejdet sig ind i kampen igen, inden det blev til Frankfurt-føring, da Jonathan G ikke fik blokeret en tværbold. København udlignede på et flot angreb, der endte med et indlæg fra Jacob VN fra højresiden, som tvillingebror Thomas behandlede efter fortjeneste, men Frankfurt kom atter foran, da vi var for lang tid om at komme frem og blokere for et langskud på en contra efter hjørnespark.

Se Thomas´ mål på video

2.halvleg blev domineret af Danmark. Selv om vi måtte passe godt på den lynhurtige tyske angriber, pressede vi på det meste af halvlegen, men som pigerne, drengene og lilleputterne brændte vi et straffespark på et afgørende tidspunkt. 

MP-finalens reelle afgørelse: Thomas straffe går forbi

I slutfasen satsede vi alt, og smed alle spillere frem på vores sidste par hjørnespark, men tættere en et godt indlæg, som passerede centimeter over Philips hoved kom vi ikke, og Danmark måtte nøjes med sølv. Dermed blev Frankfurt A det eneste hold, der både vandt grundspil og finale.

Frankfurt B fik bronze med sejr over Norge.

 

PGT-resultater

PGT-billeder

 

Program:

Torsdag d.29/5

Åbning

Kampe

Tivoli

Fredag d.30/5

Kampe

Shabbat i familierne

Lørdag d.31/5

Speciel ungdomsgudstjeneste

Frokost

Aktiviteter i Centeret

Søndag d.1/6

Finaler

Afrejse

 

PGT 2002 I STOCKHOLM

Kan du huske sidste PGT-turnering??

Kan du huske sidste PGT-turnering??

2002 i Stockholm  -  se holdbillederne