Junior ´91 generobrer endelig PGT-pokalen
PGT mestre 2007 - stående fra venstre: Benjamin - Sebastian - Mathias - Maor - David Siddende: Phillip - Adam - Elul - Simon - Sandler
Lige siden lilleput-tiden har guldmedaljerne ved PGT været lige uden for årgang 91/92s rækkevidde.
Årene igennem er det gang på gang blevet til finalepladser, men Oslo og Helsinki har på skift stået i vejen for vores talentfulde kulds slutsejr.
For tre år siden blev oddsene gjort endnu mere umulige, da rækken blev udvidet til også at omfatte årgang 90; først og fremmest til nordmændenes og finnernes fordel.
Til årets turnering var Helsinki ikke i stand til at stille hold, og i stedet blev Bagsværd inviteret med til en række seværdige og velspillede opvisningskampe. Nordmændene var dygtige til at afstraffe alle Bagsværd-fejl til to klare sejre, mens vores danske hold koncentrerede sig om de to playoff-kampe mod Oslo, og begrænsede sig til 3-0 og 3-3 i Bagsværdkampene.
Fredag skulle den første af to kampe mod Oslo så spilles. Med indgående kendskab til de norske ærkefjender var taktikken klar: Det handlede om at stække nøglespillerne Adrian og Joachim og selv komme frem til så mange afslutninger som muligt.
Med et velspillende og koncentreret hold, der begrænsede de personlige fejl til et absolut minimum og til kun en enkelt fatal, blev det til en sejr, der var klarere i cifre end i spilovertag.
Elul markerede sig som kampens væsentligste spiller med to af de forhånds-bestilte langskudsmål og forsvarsspilleren Phillip slog endda også til med et energimål i slutsekunderne, så vi kunne gå 2.kampen søndag i møde med et betryggende 4-1 forspring.
Alle tegn tydede på, at nordmændene ikke havde opgivet trods det klare danske forspring. Weekenden igennem talte de om, at de nok skulle kunne komme igen, og søndag startede de opladningen til kampen næsten en time før kickoff.
I den danske lejr blev der talt om at lægge nerverne til siden, koncentrere sig og ikke lukke Oslo ind i kampen og give dem håb om at vende slaget med et hurtigt mål, og da først kampen blev sat i gang, viste alt sig at gå op i en højere enhed.
Forsvaret med Sandler og Mathias lukkede fuldstændigt af, og midtbanen med Grodin, Elul og Maor arbejdede stenhårdt, og selv om vi hurtigt måtte skifte Maor med Adam, markerede den næsten nybagte onkel sig med et herligt langskudsmål, der effektivt slukkede de norske forhåbninger og kvalte de danske nerver.
David gjorde det til 2-0, da Grodin flot forlængede et udspark til ham, og i 1.halvlegs slutfase gjorde Sebastian så det, han er bedst til. En bold blev vundet i nærkamp med en norsk forsvarer på midten af banen, og så gik det bare direkte mod det norske mål og en 3-0 scoring. En flot afslutning på en perfekt halvleg set med danske øjne. Fremragende dansk spil, og kun en egentlig norsk chance: Et hovedstød, som Simon reddede i fuld længde.
2.halvleg blev dermed blot en affære, der skulle overstås inden champagne-propperne skulle springe. Oslo havde givet op og ville bare på måltavlen, og danskerne slækkede en anelse på koncentrationen. Phillip forsøgte sig med en stikning til Sebastian, men en norsk forsvarer fik lige akkurat blokeret, og så gik det lynhurtigt den anden vej, hvor Mathias og Simon stod over for tre Oslo-angribere, der elegant udnyttede muligheden.
Midtvejs i halvlegen var det så Eluls tur til at markere en indskiftning med en scoring, da han samlede en returbold op midt foran det norske straffefelt og bragede bolden ind, så der endelig kunne blive lejlighed til at udøve en lille indstuderet med jubeldans med Jacob fra Drg93-holdet, som tålmodigt havde ventet bag det norske mål på at lejligheden skulle byde sig.
David gjorde det til 5-1 på hans specialitet: Han modtog bolden med ryggen til målet, vippede den op i luften og drejede rundt til skud med en herlig ´rundskæv´, der klinede sig ind opad den ene stolpe.
Med 7 måls forspring i det samlede regnskab og omkring 5 minutter tilbage, gav Hakoah så endelig plads til de boldbegavede norske angribere, der to gange fik lov at reducere, inden de danske jubelbrød brød løs til tonerne af PGTs sidste dommerfløjt.
En flot finale, fair og med masser af teknisk fodbold – vi kan jo ikke undlade at holde Stockholm fast på deres løfte om at gøre alt for, at vi skal se disse hold igen næste år til PGT.
PGT
2007, 95 holdet - drenge
Præsentation af 95 holdet - drenge
95 holdet har deltaget i PGT turneringen i nu 4 år. Der er tale om samme
grundhold. En smule usædvanligt for Hakoah-hold så er drenge udenfor
Carolineskolen stærkt repræsenteret på holdet. Der er tale om 10 drenge,
hvoraf flere igennem de 4 år er blevet rekrutteret udenfor skolen.
I år bestod holdet af Noam Lahav,
Sebastian Solomon, David Bassan, Jonathan Solovej, Julius Berglauter,
Jonas Blüdnikow, Joel Raymond, Joshua Shafir, Adam Rosenberg Asmussen og
Adrian Cadan. Der er det specielle ved dette Hakoah hold, at drengene
spiller i andre klubber, men træner hver søndag sammen i Ryparken. Der
deltager dog også både yngre og ældre spillere i spillertruppen søndag
til familiebold - iøvrigt er flere velkommen.
Holdet havde vundet de forudgående 3 gange, så forventningerne var høje
til dette års PGT. På dårlig journalistisk vis kan vi hermed tage
spændingen af historien med det samme. Holdet vandt igen uden at være
truet.
Det startede med en 9-0 sejr over
Göteborg. Så blev det 10-0 over Hakoahs 96 hold. Derpå blev finnerne
slået 3-0. Og sidste kamp i gruppen var mod Stockholm, som blev vundet
1-0. Noget overraskende var det Finland vi skulle møde igen i finalen og
her blev det en sikker 3-0 sejr uden at holdet egentlig blev sat på
prøve.
Holdet består af en sammenspillet gruppe drenge, der altid yder en
ypperlig fighterindsats.
Kun få hold kan komme igennem den intensivt kæmpende midtbane-falanks,
hvor Adam Rosenberg Asmussen og Julius Berglaubter er hurtigere end de
fleste og med det samme forstår at omdanne spillet offensivt. Joshua
Shafir, som fik en mindre skade skade, fightede stærkt på midten og i
angrebet. Som ny spiller i år havde vi fået Jonathan Solovej, der viste
rigtig fine egenskaber i specielt angrebet. Back-kæden er eksemplarisk
bastant. Sebastian Solomon er over folk med det samme og lader ingen
komme forbi. David Bassan er en solid klippe og forstår at føre bolden
klogt frem. Adrian Cadan kæmper godt og solidt og går fint ind i såvel
forsvaret, midtbanen og
angrebet. Og på mål havde Noam Lahav ikke for meget at lave, men når han
greb ind, så var det perfekt med overblik og styrke. Angrebsstyrken
består af to farlige George Best typer, bortset fra at de ikke drikker.
Joel Raymond og Jonas Blüdnikow er de farligste målskytter, der
overhovedet findes i Hakoah. Lynhurtige og skudfarlige.
Holdet vil fortsat træne søndag i Ryparken fra 10.00-12.00 og andre
spillere er velkommen til at deltage. Vi satser på at komme til
Stockholm næste år og håber på hård modstand.
Saki (Isak Bassan) og Bent Blüdnikow
LP96 holdet kæmpede flot
Igen i år i PGT skulle ’96 holdet, med hele 13 spillere, spille i ’95 rækken, hvilket ville sige at det allerede inden turneringsstart ville blive en yderst vanskelig opgave at spille med om medaljer, men drengene gik til sagen med gå på mod.
Holdet bestod af Elias på mål, Simon, Gabriel, Tom, Adam R. i forsvaret. På midtbanen havde vi Adam S., Mathias, Yair, Yoel, Daniel W., Noah L., og helt i front Tobias og Joshua.
Første kamp om torsdagen var mod Stockholm på 9 mandsbanen, da Stockholm ligeledes havde ekstra mange spillere. Vi sad faktisk på det meste af kampen, og til tider spillede vi utrolig flot kombinations spil, der kunne gøre de fleste trænere jaloux. Desværre kunne vi ikke omsætte de mange store chancer vi fik, mens Stockholm scorede på deres få. Kampen endte misvisende 2-1 i Stockholms favør. Københavns enlige målscorer blev Mathias på straffe.
Anden kamp var mod de senere suveræne vinder fra Kbh. ’95; en kamp lige til glemmebogen. Udgangspunktet var en stærk defensiv, og ved pausen stod scoren ”kun” 0-2. Anden halvleg blev vi simpelthen kørt over ende af en stærk modstander og slutstillingen blev 0-10.
Dag to lagde vi ud med at spille mod Oslo. Vi kom meget skidt ud af starthullerne, og Oslo var ikke sen til at udnytte vores nervøse start med et par mål. Efter et par omrokeringer kom vi bedre med i kampen og tilspillede os flere chancer. Igen havde vi problemer med at få bolden det sidste stykke over stregen. Kampen endte 4-0, hvilket set over hele kampen var fortjent.
Efter et par timers ventetid, skulle vi i kamp igen. Denne gang mod Göteborg, som havde én spiller vi skulle passe på. Vi havde snakket om at komme bedre fra start, for ikke at indkassere nogle hurtige mål. Göteborgs enlige ridder drev flere gange gæk med vores forsvar, ellers havde de ikke meget at byde på. Første nervepirrende sejr kom i hus med cifrene 2-1 efter en intensiv kamp, hvor de sidste minutter føltes som timer.
Skulle vi have chancer for at spille med om medaljer skulle den næste kamp mod Helsinki vindes. De spillere der ikke har fået så meget spilletid i kampen mod Götebrog, fik chancen fra start. Desværre var Helsinki for stor en mundfuld for os. De sejrede med 4-0, og det betød at vi skulle spille mod Göteborg om 5/6 pladsen.
Pladseringskampen mod Göteborg om søndagen blev en af de mere underholdende. Vi sad på alt fra kampstart, og spillede flot over hele banen. Vi kombinerede os til rigtig mange chancer og i denne kamp scorede vi næsten på alt. Slutresultatet blev hele 7-1 til Kbh. ´96 og sejren var absolut ikke for stor, tværtimod.
Hvis vi havde haft samme energi i de øvrige kampe, havde vi nok også fået en større pokal med hjem…
Jeg lægger hovedet på blokken og spår holdet en plads på podiet næste år.
Jonathan Schalimtzek
For første gang i vores PGT historie tabte vi kampe til vores vanlige PGT-modstandere. (sidste gang i DK tabte vi til et tysk hold)
Hele to gange og begge gange til Gøteborg, som havde et rigtigt stærkt hold.
Derfor blev det til en andenplads i dette år turnering.
Lidt skuffende, men vi må erkende at Gøteborg havde et godt homogent hold, med gode spillere på alle pladser.
Årets hold var:
Jacob Norden (målmand, forsvar)
Daniel Abiani (angriber)
Adam Bashary (forsvar, midtbane)
Jacob Bergmann Kviat (forsvar)
Moran Boaz (Anfører, forsvar, midtbane)
Jonas Leibo (forsvar, midtbane)
Phillip Lerer (forsvar, midtbane)
Sebastian Raymond Groth (midtbane, angriber)
Jacob V-N (over alt)
Thomas V-N (overalt, målmand til slut pga. skade)
Jonathan Salamonsen (midtbane, angriber)
DK - Oslo 5-3.
Vi indledte ellers som vanlig, med en sejr over Oslo. Kampen var i lang tid lige, men med et lille overtag i dansk favør, men langsomt blev forskellen større og sejren var aldrig i fare.
DK – Gøteborg 2-5.
Vi blev meget overrasket over den styrke som Gøteborg kom med.
Det var et super stærkt hold. De kom foran 3-0 inden vi fik stoppede hulerne.
I starten af anden halvleg begyndte vi at få spillet til at glide. Vi kom op på 2-3,
men vi kunne ikke holde det og Gøteborg sluttede også bedst af med to mål til slutresultat 2-5.
Det var første dag.
Fredag.
DK – Helsinki 10-4
Så fik vi endelig åbnet for målmaskinen. På trods af Thomas var skadet og derfor ikke spillede mere end de sidste to minutter, var holdet rigeligt stærkt til at lave en masse mål. Der blev vist godt kombinationsspil og mange flotte mål.
Men som altid når man føler sig overlegen, kommer der huller bagud, derfor fik de også pyntet på resultatet med hele 4 mål.
Det fik dog ikke holdet til at gå i panik, for vi var nu klar til den sidste kamp mod Malmø, vinderen skulle møde Gøteborg i finalen.
DK-Malmø 6 - 0
Denne kamp var en gentagelse af sidste års finale. Da vi kunne huske at Malmø havde èn stærk spiller, Alexander. Fik Jonas L. (Smiley) opgaven at mandsopdække ham kampen igennem, og det gjord han super flot. Da alt spil skulle gennem Alexander, men han havde hele tiden Smiley i haserne, kom det intet ud af det.
Det var klart vores bedste kamp, alle bidrog på bedste vis. Derfor vandt vi også meget sikkert, og vi var klar til finalen for 4. gang ud af 4 mulige.
Søndag finale mod Gøteborg.
Desværre viste Gøteborg at der var grund til at de var ubesejret i turneringen.
De spillede både hurtigere og bedre end os. Selvom alle kæmpede det bedste vi kunne, og Thomas stod en flot kamp i målet, så fik Gøteborg tre mål på et utal af chancer.
I slutningen af kampen kom vi lidt bedre med, og det sidste mål i kampen og vores eneste, var et rigtig flot mål.
Thomas opsnapper bolden ved eget mål, spiller et –to med sin bror Jacob hele vej op af banen, for derefter at afslutte med følt boldt fra h. side indover målfeltet hvor Sebastian ubesværet nikker bolden i mål. Klassisk elegant, men desværre så sent at vi ikke når at reducere yderligere. Kampen slutter 3-1 til Gøteborg som kan kåres til nye PGT vindere 2007.
Endnu en gang vil jeg takke holdet for en god indsats. I gjord hvad der var muligt.
Men næste år i Stokholm, skal vi vise Gøteborg, at Pokalen kun var til låns.
Den snupper vi tilbage.
Der skal også lyde en tak herfra til alle de forældre der bakkede op om turneringen, både som værter for de mange gæster, og med hjælp af den ene eller anden form under turneringen. Uden jer kunne Hakoah ikke lave dette store arrangement.
Med sportslig hilsen
Martin Norden
