Overraskende sølvmedalje til Girls94

Boys93 indfriede forventningerne, men det holdt hårdt.

95-drengeholdet vandt venskaber og rækken

96-ernes gennembrud

 

PGT i Oslo Piger 93-94

 

Så er vi igen kommet hjem fra en uforglemmelig PGT-tur og denne gang vidste jeg på forhånd, at turen for de piger jeg skulle være leder for, mere skulle være en social tur og ikke så meget en fodbold tur. Dog må jeg sige at jeg alligevel blev positivt overrasket. 5 søde piger fra årgang 1994 (var altså også et år yngre end de fleste af de spillere de mødte), gik til den på banen, som om at de skulle vise alle skeptikerne at fodbold kunne de altså godt spille. Vi mødte Oslo i den første kamp og efter at været kommet hurtigt bagud, lykkedes det os at komme ind i kampen igen og udligne til slutresultatet 1-1. Næste gang vi mødte Oslo, var det faktisk os der var bedst og havde fortjent en sejr, men i sidste minut fik Oslo udlignet til slutresultatet 2-2.

Så var det tid til at møde storfavoritterne fra Malmø, som var bedre end os, men ikke mere end at vi kun tabte 3-2 og faktisk ramte stolpen kort før tid. Allerede om fredagen var det afgjort, at vi skulle spille en afgørende kamp mod Oslo om at møde Malmø i finalen. Var der noget pigerne ville, var at komme i den finale og gejsten var som sædvanlig stor, da vi søndag morgen kl. 9 var klar til kamp og kamp i ordets egentlige forstand blev der!! Pigerne på begge hold kæmpede og spillede så det var en fornøjelse at kigge på.

Vi kom bagud i første halvleg på et selvmål. Vi lagde derefter et stort pres på de norske piger og havde også chancerne til både at udligne og vinde. Udligningen faldt først 2 min. før tid og glæden var naturligvis stor. Nu skulle vi ud i forlænget spilletid 2x5 min. med såkaldt golden goal (den der scorer det første mål har vundet). Vi gik igen til angreb og kun 3 min. ind i den forlængede spilletid skød vores suveræne topscorer Daniella bolden mellem benene på den norske målmand og jublen var enorm. De danske pigers skrig runger stadigvæk i mine ører!!

Finalen mod Malmø skulle spilles kun 2 timer efter denne semifinale, men igen gik pigerne frisk til den, så længe kræfterne var tilstede. Det var de i hele første halvleg hvor vi holdt Malmø på 0-0. I 2. halvleg blev det for alvor hårdt og Malmø fik scoret 2 gange. De vandt fortjent guldet, men sølvet blev ligeså fortjent vundet af København.

Vores grundopstilling var følgende: På mål lånte vi enten Rosa eller Sarah fra det yngre pigehold. De gjorde det rigtig fornuftigt, ligesom de 2 piger, Mina og Hanna, vi lånte i løbet af turneringen. I forsvaret havde vi Liat og Maya, som kæmpede rigtig godt og med deres gode fysik fik de stoppet mange angreb. Helt fremme havde vi så Daniella, som scorede en del mål ved simpelthen at løbe igennem modstandernes midtbane og forsvar. Flot fightet og heldigvis fik jeg ikke skiftet hende ud alle de gange hun ikke orkede mere!!  Som støtte til Daniella skiftedes Shosha og Rebecca med at være på banen. Vores to små spillere var nok dem der løb mest i løbet af en kamp og de kæmpede og gav alt hvad de havde for at modstanderne aldrig fik ro.

Til orientering spillede man med 5 piger på banen ad gangen.

Kære piger, det var en fornøjelse at være på tur med jer, både at følge jer på banen, men også at være leder for jer udenfor banen. I fem piger og jeres supporter Keshet, er en flok glade og søde piger, som jeg håber at vi i Hakoah og i vores jødiske samfund vil se og høre meget mere til i fremtiden.

Masser af hilsner (og tak for chokoladen)

Alan 

 

Guld favoritterne indfriede forventningerne, men det holdt hårdt.

Bagerst fra venstre: Moran - Jacob N - Thomas - Daniel A - Jacob VN - Jonathan G - Jacob KB - Martin
Forrest: Jacob T - Itamar - Daniel T - Daniel D - Adam B - Sbastian - Smiley - Jonathan S

 

Årgang 1993/94 var på forhånd udråbt til stor-favoritter i deres gruppe, som udover Kbh. bestod af Oslo og Malmø. Oslo har vi altid slået stort og Malmø har voldt os lidt problemer, men vi har aldrig tabt til dem.

Årets 1993/94 hold var næsten identisk med sidste års guldvindere, der var kun en enkelt spiller mere med.

Daniel Delghavi. Desuden havde vi 4 meget aktive supporters med, som gjorde alt hvad de kunne fra sidelinjen, for at støtte op omkring holdet, især når forventningspresset var større end resultaterne.

Vores 4 højrøstede supporter var Jacob Thurnhuber, Jonathan Gelvan, Itamar Lokzinsky og Jacob Norden.

Tak for jeres store støtte.

 

Første kamp mod Oslo.

Første og eneste kamp torsdag var mod Oslo. Det tog kun 1 minut at ryste rejsen ud af kroppen, og score det første mål. Der blev spillet rigtig pænt fodbold over hele banen. Det var flot i betragtning af banen var både knoldet og vanvittig skæv. Der blev lukket af i forsvaret, midtbanen styrede og kontrollerede det fremadrettede spil, og angriberne kunne både selv samt holde på bolden til der kom hjælp bagfra.

Oslos spillere blev presset over hele banen. Derfor var resultatet på 7-1 ikke et mål for lidt tværtimod. Da vi nærmede os slutningen kom der lidt hæl og tå. Men det skal der også være plads til.

Vores målscorer var i første kamp. Thomas VN. 3, Daniel A. 2, Jacob VN. 1, Adam B. 1

Turneringen var desværre ikke planlagt af fodboldkyndige, derfor skule vores næste kamp være mod Oslo igen, så vi skulle sluttede af med to kampe mod Malmø.

Igen mod Oslo.

Anden kamp mod Oslo, blev væsentlig mere jævnbyrdig. De havde nu fået tilgang af tre spillere fra deres yngre hold. Det gav holdet både mere kvalitet og tyngde. Nu blev der kæmpet over hele banen.

Første halvleg var målløs, vi havde chancer, men fik ikke udnyttede dem. Men fra startet af anden halvleg, blev presset mod det norske mål for stort, og efter et godt angreb, fik vi hjælp af en norsk fod, som lavede selvmål. Hvis han ikke havde ramt den, var Daniel lige bag ham så der var nok blevet mål alligevel. Målet løste lidt op for vores spil, så nu begyndte det ene angreb efter det andet at skylde ind over Oslos mål.

Det blev dog kun til et mål mere, som Jonathan S. scorede.

Men 2-0 var også et ok resultat. Da turneringen var lagt på den måde som den var, skulle vi bare have et point i de to sidste kampe mod Malmø for at være i finalen.

Alibi kamp mod Malmø.

Den første og eneste kamp mod Malmø var en farce.

Malmø havde lige inden tabt deres anden kamp mod Oslo. Derfor kunne de ikke nå noget. Det bar deres spil desværre alt for meget præg af. De startet uden deres bedste spiller Alexander, som vi alle frygtede lidt for sit gode spil. Der var ikke gået 5 min før den stod 3-0 til os.

Der kan desværre ikke siges meget godt om kampen. Dertil var Malmø alt for svage og uinspirerende. Vi gjorde var vi kunne for at spille fodbold og få en fodboldkamp ud af det. Men Malmø havde mere travlt med at lave fis og ballade. Det mest positive ud over resultatet på 11-1 var, at alle spillere der var omklædt fik en del spilletid.

Vi styrede kampen totalt. Jacob B. i målet rørte vel kun bolden 5 gange i hele kampen. Fremme var der masser af plads til angriberne at lege i. Derfor ikke overraskende at mål-tyven i kampen blev Daniel A. med 4 mål.

Thomas VN. 3, Sebastian G. 2, Jonathan S. 1 og så igen et selvmål.

Nu var vi klar til finalen. Derfor blev sidste kamp mod Malmø aflyst. Ikke mindst da himlens porte åbnede sig og det styrt regnede 10 min før kamp start. For alles skyld valgte vi at aflyse.

Så nu kunne vi bare se frem til finalen søndag. Modstanderen skulle findes i en så kaldt ”Semifinale” mellem Oslo og Malmø, søndag morgen. Ikke overraskende blev det Oslo der efter en jævnbyrdig kamp fik lavet tre mål i de sidste 10 min af kampen.

Finalen kampen mod Oslo.

Søndagens sidste PGT kamp blev også den længste. Det hele startede lidt kaotisk, da man ikke kunne finde nogen dommer. Men med 25 min. forsinkelse kom vi endelig i gang.

Inden kampstart sagde den norske leder til mig at de havde udvidet truppen med en enkel spiller, der nok var et år for gammel, men da han også havde 3 spillere der var for unge gik det nok. Men man må sige at det fik en stor betydning.

Vi har aldrig spillet en mere lige kamp mod noget skandinavisk hold i PGT historien. Der blev som i de andre kampe spillet godt fodbold.

Denne gang havde vi endda fået flyttet kamp over til kunststof banen, som var i niveau og med godt underlag. Men det passede åbenbart også Oslo godt. For de spillede deres bedste kamp nogen sinde mod os. Vi havde ellers chancer nok. Vi havde bolden væsentlig mere end Oslo. Selv ikke på straffespark, midt i anden halvleg, ville bolden over stregen. Bolden blev igen pænt spillet rundt. Fra fløjene og på de mange hjørnespark, kom bolden fint ind til de forskellige midtbane spillere og angribere, som havde mange fine hovedstød, men ind ville bolden ikke. Jo tættere vi kom slutfløjtet, jo større var risikoen for en enkel løs chance til Oslo ville udløse sejrs målet. Men igen viste de to bagerste høj moral og spille forståelse. Jonas ”Smiley” og Jacob VN lukkede næsten totalt ned for deres angriber. Der var ikke mange skud mod vores mål i hele kampen.

Til gengæld fik vi heller ikke mange store gennemspillede chancer, som vi har været vant til i turneringen. Dertil var Oslo blevet for stærke i forsvaret. Ikke mindst fordi deres nye spiller var både stor, god til at dække op og sparke bolden langt væk. 

Da kampen endte målløs, skulle vi ud i to gange 5 min. eller til først scorede mål ”Golden goal”.

Nu var der lidt nerver på. For igen kunne en tilfældig bold afgøre det hele. Derfor blev det en lidt chance-fattig taktisk affære, som derfor afsluttede målløs igen.

Nu skulle vi ud i den afsluttende straffesparks konkurrence. Først 3 spark hver, hvis der ingen afgørelse var der, så en af gangen til der blev fundet en vinder.

Straffesparks forløbet.

 

1-0   Oslo. Flot spark der sider i krydset

1-0   Kbh. Vi brænder det første spark.

1-0   Oslo. Thomas VN redder flot det andet spark

1-1 Kbh. Daniel A. sætter elegant det andet spark ind ved den ene stolpe.

2-1 Oslo. Leon, deres suverænt bedste spiller, sætter den sikkert ind.

Nu var det afgørende at vi scorede. Ellers havde vi tabt.

2-2 Kbh. Jacob VN. var sikkerheden selv, hårdt og præcis, uden chance for deres ellers gode målmand.

Og så var at Thomas selv ville afgøre finalen.

2-2 Oslo. Igen redder Thomas deres spark med en super fin parering. For derefter selv at sparke.

3-2 Kbh. Thomas har selvtilliden og sætter bolden sikkert bag en frustreret norsk målmand.

Danmark havde genvundet PGT mesterskabet.

Da det var sidste kamp i turneringen havde vi samlet rigtig mange tilskuere. Derfor var flot at spillerne kunne holde hoved koldt, når det virkelig gjaldt.

Årets Bedste drenge spiller.

Som om det ikke skulle være nok at vi vandt, så blev Jacob Vain Nielsen kåret som turneringen bedste drenge spiller. En titel som er fuldt fortjent. Jacob var sikkerheden selv gennem hele turneringen. Ved kåringen blev der fremhævet, Jacobs spilforståelse og fornuftige måde at komme af med bolden på, samt han behersker spillet både med foden og hoved

De 11 guldvindere en for en:

Jacob Bergmann: Sikker målmand hele turneringen igennem, blev kun passeret to gange.

Jonas Lajboschitz. Forsvars spiller, den spiller med bedst disciplin til at blive hjemme, selvom vi har alt spillet, læser spillet og modstanderen rigtig godt. Slipper fornuftigt af med bolden, selv i presset situationer.

Jacob VN: Rigtig dygtig spiller, kan det meste med bolden. Fik ikke så mange chancer fremme, da han var bundet af forsvars opgaverne. Men som der er beskrevet oven over var der også andre der havde bemærket hans kvaliteter.

Moran Boaz Svane: Havde problemer med benet, som hæmmede hans spil,  og fik derfor ikke så meget spilletid som normalt. Har et godt blik for spillet, og kan derfor bruges både på midtbanen og i forsvaret.

Sebastian Groth: Var klart den spiller med flest assist på holdet. Sparkede også de fleste hjørnespark.

Kan lægge afleveringen præcis både på kort som på lang afstand. Er god til at presse medspillerne til at yde lidt mere.

Adam Bashary: Var god til at finde hullerne i modstandernes forsvar. Og med lidt mere koldblodighed, havde han lavet mange flere mål end den ene mod Oslo.

Daniel Tajchmann: Gør det nemme når han har bolden. Kan stoppe modstanderen både fra forsvaret og midtbanen. Spillede desværre heller ikke så meget da, han var syg om fredagen.

Thomas Vain Nielsen: Super dygtig spillere. Har et godt skud, kan også bruge hoved. Har et fantastisk sammenspil med brormand Jacob. Blev topscorer sammen med Daniel. Men vigtigst af alt, vores redningsmand ved straffesparks afgørelsen i finalen.

Jonathan Salamon: Er blevet sikre med bolden, samt er god til at presse modstanderen. Lavet det meget afgørende 2-0 mål mod Oslo i den anden kamp.

Daniel Delghavi: Er god til at slippe fri fra sin markering. Har et fint blik for spillet, skal bare slippe bolden lidt hurtigere. En rar nyskabelse på holdet, som sagt eneste nye spiller i år.

Daniel Abiani: Vores klasse angriber, er god til at gøre sig spilbar. Kan også skabe pladsen til selv at afslutte.

 

Alt i alt en god turnering med den rigtige vinder, på baggrund af alle kampene.

Vi håber der bliver endnu en mulighed for at forsvare guldet næste år i Gøteborg.

Tak for i år drenge og endnu en gang tillykke.

Med sportslig hilsen

Martin Norden

 

 

95-drengeholdet vandt venskaber og rækken

Inden turneringen talte vi en del om, at det at opnå sammenhold med kammeraterne var vigtigt og at formålet med turen omhandlede at vinde venner frem for kampe.

Selvom holdet evt. ikke ville vinde PGT, så ville turen ikke være spildt.

På båden til Oslo fik drengene mulighed for at være sammen med kammeraterne på tværs af de forskellige hold – der var en god stemning både ved sandwich spisningen, i butikkerne, til svømningen, på diskoteket og ikke mindst i kahytterne.

Overnatning på skolen medførte et godt sammenhold og nærvær mellem spillerne på tværs af holdene, hvilket er noget af det bedste udbytte for denne type arrangementer.

På det sportslige plan viste det sig, at vores trofaste 95-drenge spillede op til deres bedste og vandt den spændende række for 95/96-spillere.

I en del år har vi spillet søndagsfodbold året rundt med deltagere af drenge, fædre og få gange også døtre og mødre. Dette har været basis for mange deltagere i alle aldre, årgang 1950-99. Mht. til de unge har især været mange fra årgangene 93-97. For 95-drengene har det været det faste mødested.

Bagerst fra venstre: David - Jonas - Joshua - Isaac - Saki
Forrest: Adam - Blüd - Noam - Julius - Joel

Holdet som består af den effektive målmand Noam Lahav og forsvaret havde skiftevis de tekniske spillere Adam Asmussen, David Bassan og Joel Raymond på plads. Midtbanen blev godt udfyldt af sliderne Isaac Bodnia, Julius Beglaubter og Joshua Shafir. I angrebet løb Jonas Blüdnikow solen sort. På sidelinien have vi Jonas Demsitz som vigtig supporter og indskifter.

På vejen mod finalen spillede holdet først mod Norge om torsdagen efter den lange tur på færgen. Det blev en velspillet kamp, hvor vi vandt 4-1. Jonas B. gjorde det flot til 1-0 efter en fin frispilning af Julius. Dernæst lavede Isaac et godt mål efter assist fra Jonas B. Joel fik brugt sit hoved på flere måder herunder et målgivende hovedstød. På et kontraangreb var Noam chanceløs og til sidst fik Julius virkningsfuldt loppet bolden i mål. Josh, David og Isaac gjorde også gode indsatser.

Ikke flere kampe torsdag bortset fra om aftenen hvor der var der diskotek i centeret med 3. halvleg…

Fredag begyndte dagen mod et af Stockholms hold. Det blev til en tæt kamp mod Stockholm 2. Vore spillere tænkte nok på at denne kamp var en slags revanche mod sidste års vinder, idet det måske var Stockholms bedste hold. Spændende blev det hele vejen godt hjulpet at dommeren ikke havde en ordentlig fløjte, ikke kendte reglerne og havde bedt vores modstandere om at tage tid. Vore spillere kæmpede, men det holdt hårdt. På mål og i forsvaret havde Noam, David og Adam sit at se til. Julius spiller overalt og løber som en hvirvelvind rund og snyder sine modstandere med smarte detaljer. Efter en hed kamp med mål flot af Joel, kæmpe indsats på midtbanen af Josh, Julius og Isaac samt berettiget udvisning af en ophidset Jonas, fik vi noget at tænke over.. Kampen endte 1-1 efter lidt diskussion om tid: Både om for lidt tid, ekstra tid og trække tiden ud… Desværre blev Adam skadet med en forstrækning i låret i slutningen af kampen.

Modsat forrige kamp, fik vi mere ro over det igen. Vi spillede mod Stockholm 1 og vi vandt ubesværet 4-1 efter en god holdindsats. Vore spillere havde set, at der på Stockholm 1 holdet var gengangere fra kampen mod Stockholm 2. Efter at vi fortalte dette til deres trænere, så blev mindst en af spillerne trukket ud af banen. Mens Adam var ude, spillede Joel og David fint sammen i forsvaret. David fik scoret et flot langskud sat ind på indersiden af stolpen. Joel, Isaac og Josh fik også gevinst af deres store indsatser. Igen reddede Noam flere bolde med sit gode overblik og hurtige fremløb. Vores tro supporter Jonas D. kom ind i kampen med lånt tøj og ydede en stor indsats som aflastning for Jonas B.

Den sidste kamp fredag mod København 96-drenge blev udsat til søndag, idet regnen satte en stopper for flere kampe.

Vores Shabbat blev en rigtig hviledag ikke mindst for de trætte drenge og for Adams skadede lår. Efter synagogen gik vi en tur i Oslo centrum og så på byens liv. Senere blev der tid til af at tale og spille bold med svenskerne fra Stockholm, som også sov på skolen.

I kampen mod København 96-drenge måtte virkelig kæmpes bravt for at få sejren i hus på 4-1. Josh glimrede med de lange indkast, talrige vundne nærkampe på midtbanen og et godt mål. Isaac løb godt ned i siderne med dels lange og korte dribleture og lagde ofte præcist bolden ind over.til angriberne. Joel blev skadet i kampen og så kom Jonas D ind for at hjælpe kammeraterne med solid indsats helt fremme. Adam, som var blevet sin skade kvit, fik i denne kamp vist, at han er en allround spiller med et flot mål, hvor en række driblinger resulterede i mål. Jonas B og Julius kæmpede godt mod de stærke modstandere. Efter sikre indgreb i forsvaret kom David frem på banen og scorede på et fantastisk langskud op i trekanten.

I finalen spillede vi igen mod det andet Hakoah hold i rækken fra København: 96-drenge.

Det blev en tæt fight med Jonas B, som match vinder med 2 flotte mål – endelig lykkedes det for Jonas, som havde haft lidt modgang i de indledende kampe. Joel kom ind selvom en skade fra forrige kamp gjorde ondt. Også Noams indsats var vigtig, idet han flere gange reddede holdet med rigtige indgreb og fremløb. Efter at vi kom foran 2-0, scorede 96-drengene 7 min før tid og det blev meget tæt til sidst, hvor der var flere store chancer foran begge mål. Det var en fair spillet finalekamp, som tjener alle spillere en stor ære.

De norske værter havde ydet en stor indsats og de skal have stor tak herfra.

Turen fortsatte herefter på Oslo båden mod København med en fin middag og forskellige aktiviteter herunder livlige kioskbesøg og bad i den udendørs spa og indendørs pool, pc-spil, biografbesøg, diskotek, mm.

Det var en udbytterig tur med mange positive indtryk og træthed i kroppen, som først forsvandt efter et par døgn.

Til 95-drengene og de andre deltagere, såvel spillere og ledere - tak for en god tur!

Saki

 

 

 

96-ernes gennembrud

Igennem mange år har vores ´96-årgang hørt mange trøstende ord, når de kom hjem fra PGT.

”Det var synd – næste år kommer det til at gå bedre” – ”Det er også svært, når de andre er ældre end jer” – ”Det er næsten snyd, når man benytter dispensationsspillere mod jer”….

 Årgangen har haft den hårde skæbne at være placeret i en 95/96-række, hvor vi endda selv fra dansk side er i stand til at stille med et ´95-hold, ligesom Stockholm i et par år har kunnet stille med både et ´95-hold og et ´96-hold.

Ambitionen har de sidste par år derfor været at spille med om bronze mod Stockhom96, Gøteborg, Helsinki og Oslo (der netop i denne årgang også har deres største spillermateriale).

Sidste år i Stockholm var det – taget kamp for kamp – tæt på, men endte alligevel med en sidsteplads, og uden sidste års nr. 5 og 6, Gøteborg og Helsinki (der plejer at være tæt besat med dispensationsspillere), var holdet stærkt opsat på at bronzen skulle hjem i år.

Bagerst fra venstre: Morten - Jonathan - Tom - Yoel - Daniel - Yair - Matias

Forrest: Simon - Adam R - Elias -Tobias - Adam S - Noah

 

Kbh96 - Norge : 4 -2

Det blev til en perfekt start, da vi i åbningskampen besejrede hjemmeholdet Norge – kaldet sådan, fordi holdet er samlet af spillere fra flere andre byer end kun Oslo.

Vi havde prøvet at tilpasse os fra vores sædvanlige 9M fodbold til PGTs 7M ved at lade en af vores mange sædvanlige angribere, Tobias, spille på midtbanen, mens Adam S og Adam R på skift spillede helt fremme, hvor også Yoel blev brugt.

Adam S startede på den eftertragtede plads og kvitterede hurtigt med et mål og yderligere et par gode afslutninger, og da Adam R kort efter at være blevet skiftet ind øgede til 2-0 midt i 1.halvleg, var optimismen for alvor tændt.

Norge fik reduceret til 2-1 kort før pausen, men med yderligere et mål midt i 2.halvleg bragte Adam R os på 3-1 og åbnede en hektisk periode, hvor hjemmeholdet atter reducerede, men Tobias fik sat tingene på plads med 4-2-scoringen.

Kbh96 - Stockhom95:  1- 1

Således opmuntret kunne vi fredag stille op til noget, der lignede en nøglekamp mod Stockholm95, der uden deres to bedste spillere fra PGT08, noget overraskende havde tabt 1-2 til Stockholm96 i deres højt profilerede åbningskamp.

Det blev en kamp af den slags, hvor man godt kunne ærgre sig over PGTs kroniske mangel på kvalificerede dommere. Svenskerne havde en fysisk overlegenhed og havde – som sædvanligt – tænkt sig at udnytte den, og med en dommer, der var meget føjelig i den svenske tolkning af hvad, der kunne betegnes som lovligt skub skulder mod skulder, blev nogle af vores mindre spillere sendt ud på nogle gevaldige flyveture. Heldigvis havde vi allerede fra vores kampe hjemme i KBU-turneringen talt en del om begrebet ´trods´ og gang på gang rejste de danske spillere sig op igen og kom igen med fornyet energi.

Det blev en kamp, der endte 1-1, hvilket vi hellere end gerne havde ´solgt´ den til på forhånd, men som fordelingen af chancer bestemt ikke gjorde tilfredsstillende for os. Ikke mindst Tobias havde en rigtig uheldig kamp med en håndfuld chancer, der lige netop ikke gav mål, bedst illustreret med et straffespark (benspændet bagfra mod Daniel kunne ikke takseres som skulderskub) på stolpen – men foldbold er et holdspil, og heldigvis var der holdkammerater til at følge op, så Adam R, frisk indskiftet fra bænken, gjorde sig fortjent til øgenavnet ´Nordstrand´ ved at sende returbolden i mål og komme op på tre mål i to kampe.

Kampens detalje stod Daniel for, da han med en tofodsdribling på selve sidelinien snød to modstandere og nærmest måtte løbe uden om tilskuerne for at komme frem til bolden. Desværre nåede Tobias lige akkurat ikke frem til indlægget som kunne have resulteret i et mindeværdigt sejrsmål.

Inden vores næste kamp samme dag havde vores egne 95´ere slået Oslo og spillet uafgjort mod Stockholm96, som dermed havde markeret sig som svenskernes bedste bud på en finaleplads, og som stod som vores næste programpunkt.

Kbh96 - Stockholm96: 5 - 1

Tro over for vores målsætning om en plads i bronzefinalen spekulerede vi mest i et evt begrænset nederlag eller måske et enkelt point, så vi havde valgt en defensiv udgangsformation med den bomstærke midtbanemand Matias nede i forsvaret sammen med anfører Simon. Dette gav for første gang plads til Yair på midtbanens midte i startformationen; en chance Yair udnyttede til fulde.

I øsende regnvejr blev det en livlig 1.halvleg, hvor vi fik den allerbedst tænkelige start. Daniel, endelig fuld af selvtillid, satte to svenskere af og scorede fra spids vinkel allerede efter 2 minutters spil. De svenske favoritter svarede godt igen og satte Elias på adskillige prøver, men fik kun passeret ham en enkelt gang til pausestillingen 1-1.

Første halvlegs udvikling gav smag af mere end bare uafgjort, og udregningerne undervejs fortalte, at vi med en sejr faktisk ville kunne kvalificere os direkte til finalen inden sidste spillerunde, så målsætningen blev ændret i pausen, hvor vi blev enige om at satse mere offensivt og spille med endnu større selvtillid. Daniel, der i vores defensive satsning i anden halvdel af første halvleg var blevet afløst af Noah, kom tilbage på banen, og vores to normale forsvarsstøtter Jonathan og Simon blev afløst af Tom og Matias.

Det blev til den bedste halvleg, holdet nogensinde har spillet i PGT. Daniel gav os atter en drømmestart, da en diagonalbold næsten fra midten passerede gennem hele det svenske forsvar, og han dukkede op ved fjerneste stolpe og bragte os på 2-1, og siden viste Tobias, at han bare havde holdt krudtet tørt i dagens første kamp, så han nu var klar med fyrværkeriet: et vaskeægte hattrick med tre mål i træk i en enkelt halvleg; deraf to identiske, hvor han dukkede op på midten og flugtede Daniels forarbejde i kassen. Alting fungerede i denne halvleg, hvor Yair og Matias gang på gang iscenesatte flotte contraangreb fra midtzonen, Elias stod stærkt på målet, Tom var opmærksom og ikke til at komme forbi i forsvaret, de to gange Adam udførte på skift et kæmpearbejde på højresiden, Tobias drev gæk med modstandernes forsvar, og Daniel og Noah supplerede hinanden perfekt i venstresiden. Selvom svenskerne fik en ekstra spiller på banen ved 1-4 – og endda i forvirringen over, at deres anfører ikke behøvede at forlade banen, da han fik et gult kort, sendte yderligere en ekstra spiller ind – kom de aldrig tilbage i kampen, og vi kunne tillade os at lade Jonathan og Simon hvile det meste af halvlegen, som sikrede os en meriterende 5-1 sejr og finaleplads.

Kbh96 - Kbh95 : 1 -4

Regnvejret udskød imidlertid fredagens sidste kampe til søndag, og vi fik aldrig glæde af de udhvilede spillere den dag, men der er ingen tvivl om, at ´96-erne sagtens kunne bruge hele lørdagen til at nyde situationen, hvor de allerede var i finalen, mens vores tidlige modstander søndag morgen, vores egne ´95-ere teoretisk set kunne risikere at ryge ud ved et stort nederlag til os, hvis Stockholm96 samtidig kunne slå Oslo stort.

Den tidlige søndagskamp bar derfor præg af, at de to hold ikke havde lige meget at kæmpe for. Vi havde besluttet os for at spare en halvskadet Adam S og lod heller ikke Daniel få så meget spilletid, så Adam R, Yoel, Yair og Noah måtte stå for et hårdt et stykke arbejde, når de skiftedes på de tre midtbanepladser, indtil vi også begyndte at bruge Jonathan til aflastning.

´95-erne fik hurtigt lettet presset med et føringsmål, men Tobias udlignede på Yoel og Adam Rs flotte forarbejde. Inden pausen havde ´95-erne dog med to mål afgjort kampen, og i 2.halvleg havde de mulighed for at spare nogle af deres slidte spillere. Det blev til yderligere et mål for ´95-erne, da David bragede et landskud ind, men 1-4 var ikke noget, der rystede outsiderne, før de samme to hold skulle mødes i finalen senere på dagen.

FINALE: Kbh96 - Kbh95 : 1 -2

Det taktiske oplæg var at få 95-erne til at komme ud at løbe. Med en betydelig smallere bænk end os havde de skulle trække hårdere på deres spillere og stod med et par halvskadede folk før slutkampen. Vi ville derfor gerne holde kampen så åben som mulig i så lang tid som muligt for så at udnytte et eventuelt kraftoverskud til sidst.

Det blev et oplæg, som næsten lykkedes. Langt det meste af spillet kom til at foregå på vores banehalvdel, uden at vi gav de store målchancer væk, men desværre uden vi fik sat alt for mange modangreb i gang, bl.a. fordi ´95-erne havde fået deres centrale forsvarsspiller Adam klar, og han holdt vores enlige angriber Tobias i et jerngreb. Selvfølgelig kunne vi ikke undgå, at der måtte opstå nogle halve muligheder foran Elias´ mål, og der havde ´95-erne stor glæde af deres vævre angriber Jonas, der slog til på en tilfældig bold efter hjørnespark i første halvleg, samt igen i anden halvleg, da Jonathan undervurderede Jonas hurtighed og undlod at sparke en løs bold til indkast.

En reducering ved Tobias betød dog, at kampen alligevel var så åben som håbet, da vi gik ind i slutfasen, og helt som ventet fik vi skabt de par muligheder, som kunne have skaffet os forlænget spilletid mod en mør modstander, men først ramte Tobias – for fjerde kamp i træk – stolpen efter en dribletur i modstandernes felt, og på kampens allersidste angreb ramte bolden en knold og snød Daniel, da han blev spillet helt fri foran det tomme mål, så nærmere end 1-2 kom vi ikke.

Det er dog sjældent, man ser et hold, der taber en finale med et enkelt mål efter at have været så nær ved en udligning i de sidste minutter og alligevel være så glade. For ´96-erne var sølvet ikke en tabt guldmedalje. Hele holdet havde en klar fornemmelse af at have løftet sig fra de foregående år, og ikke alene have overgået målsætningen om bronze, men også have været en ligeværdig kandidat til en slutsejr.

 

Gad vide, om vi kan leve op til det igen næste år…