Junior91 generobrer endelig PGT-pokalen

PGT mestre 2007 - stående fra venstre:
Benjamin - Sebastian - Mathias - Maor - David
Siddende: Phillip - Adam - Elul - Simon - Sandler

Lige siden lilleput-tiden har guldmedaljerne ved PGT været lige uden for årgang 91/92s rækkevidde.

Årene igennem er det gang på gang blevet til finalepladser, men Oslo og Helsinki har på skift stået i vejen for vores talentfulde kulds slutsejr.

For tre år siden blev oddsene gjort endnu mere umulige, da rækken blev udvidet til også at omfatte årgang 90; først og fremmest til nordmændenes og finnernes fordel.

Til årets turnering var Helsinki ikke i stand til at stille hold, og i stedet blev Bagsværd inviteret med til en række seværdige og velspillede opvisningskampe. Nordmændene var dygtige til at afstraffe alle Bagsværd-fejl til to klare sejre, mens vores danske hold koncentrerede sig om de to playoff-kampe mod Oslo, og begrænsede sig til 3-0 og 3-3 i Bagsværdkampene.

Fredag skulle den første af to kampe mod Oslo så spilles. Med indgående kendskab til de norske ærkefjender var taktikken klar: Det handlede om at stække nøglespillerne Adrian og Joachim og selv komme frem til så mange afslutninger som muligt.

Med et velspillende og koncentreret hold, der begrænsede de personlige fejl til et absolut minimum og til kun en enkelt fatal, blev det til en sejr, der var klarere i cifre end i spilovertag.

Elul markerede sig som kampens væsentligste spiller med to af de forhånds-bestilte langskudsmål og forsvarsspilleren Phillip slog endda også til med et energimål i slutsekunderne, så vi kunne gå 2.kampen søndag i møde med et betryggende 4-1 forspring.

Alle tegn tydede på, at nordmændene ikke havde opgivet trods det klare danske forspring. Weekenden igennem talte de om, at de nok skulle kunne komme igen, og søndag startede de opladningen til kampen næsten en time før kickoff.

I den danske lejr blev der talt om at lægge nerverne til siden, koncentrere sig og ikke lukke Oslo ind i kampen og give dem håb om at vende slaget med et hurtigt mål, og da først kampen blev sat i gang, viste alt sig at gå op i en højere enhed.

Forsvaret med Sandler og Mathias lukkede fuldstændigt af, og midtbanen med Grodin, Elul og Maor arbejdede stenhårdt, og selv om vi hurtigt måtte skifte Maor med Adam, markerede den næsten nybagte onkel sig med et herligt langskudsmål, der effektivt slukkede de norske forhåbninger og kvalte de danske nerver.

David gjorde det til 2-0, da Grodin flot forlængede et udspark til ham, og i 1.halvlegs slutfase gjorde Sebastian så det, han er bedst til. En bold blev vundet i nærkamp med en norsk forsvarer på midten af banen, og så gik det bare direkte mod det norske mål og en 3-0 scoring. En flot afslutning på en perfekt halvleg set med danske øjne. Fremragende dansk spil, og kun en egentlig norsk chance: Et hovedstød, som Simon reddede i fuld længde.

2.halvleg blev dermed blot en affære, der skulle overstås inden champagne-propperne skulle springe. Oslo havde givet op og ville bare på måltavlen, og danskerne slækkede en anelse på koncentrationen. Phillip forsøgte sig med en stikning til Sebastian, men en norsk forsvarer fik lige akkurat blokeret, og så gik det lynhurtigt den anden vej, hvor Mathias og Simon stod over for tre Oslo-angribere, der elegant udnyttede muligheden.

Midtvejs i halvlegen var det så Eluls tur til at markere en indskiftning med en scoring, da han samlede en returbold op midt foran det norske straffefelt og bragede bolden ind, så der endelig kunne blive lejlighed til at udøve en lille indstuderet med jubeldans med Jacob fra Drg93-holdet, som tålmodigt havde ventet bag det norske mål på at lejligheden skulle byde sig.

David gjorde det til 5-1 på hans specialitet: Han modtog bolden med ryggen til målet, vippede den op i luften og drejede rundt til skud med en herlig ´rundskæv´, der klinede sig ind opad den ene stolpe.

Med 7 måls forspring i det samlede regnskab og omkring 5 minutter tilbage, gav Hakoah så endelig plads til de boldbegavede norske angribere, der to gange fik lov at reducere, inden de danske jubelbrød brød løs til tonerne af PGTs sidste dommerfløjt.

En flot finale, fair og med masser af teknisk fodbold – vi kan jo ikke undlade at holde Stockholm fast på deres løfte om at gøre alt for, at vi skal se disse hold igen næste år til PGT.