afslutningsfest for seniorafdelingen
Årets afslutningsfest for seniorafdelingen blev afholdt på Laundromat cafe i
Århusgade med en lækker 2 retters menu og væske til. 
Væske skulle der til i rigelig mængde med den lækre krydrede lakse hovedret og den meget store
dessertkage som ville have forsødet os hele året såfremt man kunne spise det 
op. Atter stod Miki F og David F for arrangementet. 
Der var en rigtig god
stemning med bl.a. sportsquiz hvor vinderen blev Simon R som fik landskamps
billetter i præmie. 

Derefter var det klubbens formand Alan, træner Frank og afd.leder Tage som
kom med en masse mere eller mindre "guldkorn", mens Poul A som sædvanlig fik
spillerne til at lytte intens samt fik latteren til at runge når han
begyndte at optræde på slap line, specielt da han lovede spillerne at han
ville stå for næste års afslutning såfremt vi rykkede op, hvilket blev mødt
med stor jubel fra spillerne. 
Om det så skal foregå hjemme hos Poul eller på 
D'Angleterre melder historien intet om, men jeg foretrækker hos Poul. 

Kan vi få et par spillere mere i truppen, er det da ikke utænkeligt, men så
er det med at vise en masse vilje på træningsbanen.


Uddelingen af pokalen for Årets spiller skænket af Poul A. blev ikke uddelt
i år p.g.a. vi ikke mente nogen havde fortjent denne, samt i respekt for de
tidligere deltagere som levede fuldt op til præmisserne.


Flidspokalen blev fortjent tildelt David F. for hans flid og ildsjælen han
lægger i for at samle holdet.


Festen gik så godt at mange af deltagerne først kom hjem hen på den lyse
morgen.