SÅ STARTER KØBENHAVNS NEDLÆGGELSE AF FODBOLDBANER PÅ RYPARKEN FOR ALVOR.

Fra starten af næste sæson og i en uoverskuelig fremtid vil Hakoah og de andre Ryparken-klubber ikke kunne spille hjemmekampe i hverdagen.

De har været på vej længe og nu står de lige uden for hegnet – gravkøerne.

Som beskrevet sidste efterår i Hakoahneren og på hjemmesiden (www.hakoah.dk/sidstenyt.htm) har politikerne besluttet at føre den nye forbindelsesvej mellem Lyngbyvej og Nordhavnen tværs over fodboldbanerne på Ryparken.

På nuværende tidspunkt råder Ryparken over tre 11M fodboldbaner op mod Lyngbyvej (Bane 1-3) hvor der også ligger en 7M bane (M1) og en 5M bane. På den anden side af S-banen ligger yderligere tre 11M baner (Bane 4-6) og en 7M bane (M2). Slutteligen har vi kunstgræsbanen ved håndboldhallen.

Den nye vejforbindelse kommer til at slå en bue over Lyngbyvej, hen over Bane 3, M1 og 5M banen, under S-banen mellem Ryparken og Hellerup, hen over Bane 5 og 6 og M2, og ned langs S-banen mellem Ryparken og Svanemøllen. I anlægsperioden, som starter i efteråret 2010, vil der heller ikke kunne spilles på Bane 4, og allerede i foråret starter forberedende arbejder, som blokerer Bane 6.

Oprindeligt (og igen under kommune-valgkampen) lovede politikerne, at alle nedlagte fodboldbaner ville erstattet af nye baner andetsteds i lokalområdet, men trods masser af forslag fra KBU er ingen baner blevet anlagt eller planlægges anlagt.

KUNSTGRÆS PÅ BANE 1 OG 2

Som et lille plaster på såret er der blevet bevilliget penge til at omlægge Bane 1 og 2 til kunstgræs med lysanlæg, så træningstiden kan udvides i de mørke perioder, og banerne bedre vil kunne klare den hårde belastning af dem, som de står overfor. Til gengæld betyder det så, at vi må undvære banerne – og Bane 3 - i den periode, hvor de omlægges. Den første tidsplan sigtede mod, at de skulle være klare til brug i maj 2010, men da mange faktorer stadig er helt uafklarede, er dette ikke på nogen måde realistisk.

Inden banerne kan anlægges, skal placeringen af lysanlæg og styrken af dette falde på plads. Med beboere i Ryparken tæt op ad banerne kan der imødeses protester over kunstig belysning af to fodboldbaner.

Og så er der lige spørgsmålet om den nye skøjtehal og tilkørselsvejene til den....

PLADS TIL EN SKØJTEHAL

Som en perfekt illustration til hvorledes Københavns idrætspolitik er præget af hovsa-løsninger og mangel på planlægning, skulle kommunen for et par år siden finde ud af, hvor man skulle anlægge en skøjtehal i stedet for den faldefærdige Østerbro Skøjtehal, som Parken fik lov til at fjerne, så de kunne få mere plads at boltre sig på.

Brugerne af skøjtehallen protesterede forståeligt nok over planer om at anlægge en ny hal nede i Svanemøllebugten. Den skulle bevares på Østerbro, og så blev der peget på Ryparken.

I første omgang fik så boblehallen nede ved stationen, som nok ligger lidt af vejen, men dog blokerer for muligheden for at flytte på fodboldbanerne, så det ikke er de samme græstørv, der hele tiden belastes. På længere sigt er det jo lige præcis her, Nordhavnsvejen skal føres under jernbanen, så så skulle man finde en ny løsning, og det blev så en placering ved siden af kunstgræsbanen, bag ved tennisbaner og omklædningsrum.

Nu er det jo meningen, at der skal spille ishockey i skøjtehallen, og at spillere og tilskuere skal kunne til og fra hallen, så derfor måtte man bagefter til at finde løsninger på parkeringspladser og tilkørselsveje til hallen.

Kommunen har her i efteråret vedtaget en lokalplan, hvor den ensrettede vej fra Lyngbyvej ned langs fodboldbanerne til anlæggets indkørsel skal udvides, så der kan være to spor, hvilket vil tage plads fra fodboldbanerne. Derefter skal bilerne køre ned forbi omklædningsrummene – hen over den nyasfalterede parkeringsplads – og rundt om tennisbanerne for at komme til hallens parkeringsplads. Også her skal der tages plads fra fodboldbanerne, og man kan blive lidt bekymret for sikkerheden med en tilkørselsvej mellem omklædningsrum og fodboldbaner.

Gad vidst, hvor mange flere parkeringspladser, det vil give, efter man har nedlagt pladser langs Ryparken og foran omklædningsrummene.

Ud over byggerodet ved opførsel af skøjtehal og anlæg af veje vil det også komme til at have betydning for anlæggelsen af de nye kunstgræsbaner.

BANESITUATIONEN

Med alle forbehold for nye hovsa-løsninger, byggerod og tidsplaner for de nye kunstgræsbaner vil vore nuværende syv 11M baner, to 7M baner og ene 5M bane være reduceret til følgende fremover:

Forår 2010       Bane 4, 5 og kunst (Bane7).

Efterår 2010     Bane 1 (kunst), 2 (kunst), 4, 5 og 7.

2011-?            Bane 1, 2 og 7 (alle kunst)

Efter etablering Bane 1, 2, 4, 5(?) og 7 samt ny 7M bane

KLUBSITUATIONEN

Som en af de få klubber på Ryparken med en ungdomsafdeling er Hakoah i en privilligeret situation, og vi vil få lov til bevare træningsbaner på Ryparken.

De mange DAI-klubber vil blive opfordret til selv at finde baner på andre idrætsanlæg (ikke nogen nem opgave i København), da de ikke skal forvente at kunne blive anvist træningstid på anlægget.

På hverdagene vil klubberne være nødt til at lade hold dele om træningsbanerne, og der vil ikke være kapacitet til at kunne afvikle hverdagskampe, med mindre et hold opgiver sin træning for at lade et andet hold komme til. Det vil især gå ud over vores 7M-hold: Veteraner, samt Senior2 og 3.

Ungdomsholdene vil muligvis kunne afvikle kampe, hvis vi tildeles træningstid mellem 17 og 18.

Det er på nuværende tidspunkt svært at overskue, hvor mange ungdomshold, der næste vil være at finde på Ryparken.

Boldklubben Skjold fra Fælledparken, der igennem de sidste 10-20 år har vokset sig til at være Danmarks største fodboldklub, har i samme periode langt beslag på mere og mere af Ryparkens banekapacitet og har erfaringsmæssigt set været meget svær at samarbejde med for de andre klubber. Men nu er der meget der tyder på, at væksten er gået for hurtigt, og at Skjold mister en masse medlemmer.

Der er blevet afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor den gamle bestyrelse er blevet afløst af en ny, men samtidigt tales der om, at hele hold er på vej ud af Skjold og ind i bl.a. den gamle Ryparken-klub B1950, der pludselig står med mere end 100 ungdomsmedlemmer og et behov for træningstider på anlægget.

Vi ønsker B1950 tillykke med deres nye ungdomsafdeling og håber, at Ryparkens Fodbold Udvalg under ledelse af den gamle Hakoah-kæmpe Tage Skolnik vil være i stand til forsat at kunne fordele sol og vind lige, når der nu er så lidt sol, vind og grønt græs i Kongens København.

18/11 2008: ASFALT HEN OVER RYPARKENS FODBOLDBANER

Først fik de københavnske politikere øje på Amagerbro Idrætsanlæg.

Med en god spand beton ville der kunne bygges et DR-hus (med koncertsal!) og man ville kunne kickstarte Ørestaden.

Sundby Boldklub? – dem kunne man nok finde plads til på Kløvermarken.

Så kom politikerne til at tænke på Kløvermarken.

Med en god spand beton kunne der blive plads til mindst 5000 boliger til højest 5000 om måneden. Sådan cirka….

Fodboldklubberne? – dem skulle der nok kunne blive plads til alligevel.

Så kom turen til nordlige København. Der ligger jo Ryparken lige til venstre for motorvejen, lige præcis når man er nået ind i Københavns Kommune nordfra.

Med en god spand asfalt kunne man lave en ny vej helt ned til Nordhavnen. Vejen kunne endda gå i en tunnel e.l. og så komme op et eller andet sted, så man kunne køre videre ind i en ny bydel i Nordhavnen.

Rampen at komme op ad? – med en god spand asfalt kunne det blive på Svanemølleanlægget.

Fodboldklubberne? – det finder vi nok ud af…

KØBENHAVN – SUND BY???

Intet sted i landet har borgerne så svært ved at finde en fodboldbane, eller for den sags skyld en håndboldbane eller en skøjtehal, som i Københavns Kommune.

Hvor alle landets andre byer har gode og velholdte fodboldanlæg med rigelig plads, slås børnene og børnenes fodboldklubber i København om de få, nedslidte anlæg, kommunen tilbyder sine borgere. Københavns Kommune er i forvejen den kommune, hvor der færrest m^{2­ ­}fodboldbane pr indbygger.

I Københavns Kommune er der i alt 122 11M fodboldbaner (græs, kunst og grus) til ca 500.000 indbyggere. – Lidt over 4000 personer pr. bane…

I Århus er der 205 baner til 300.000 indbyggere. Lidt under 1500 pr. bane!

I Herning er der 191 baner til 84.000 indbyggere. 439 pr. bane!!

(tal fra Lokale- og anlægsfonden, gengivet i Københavnsk Fodbold 5/2008)

Hvis man skulle have lige så mange fodboldbaner pr. indbygger i København som i Århus, skulle der anlægges 180 baner!

Hvis man vil sammenligne sig med Herning, mangler man 1042!! baner i København.

Men hvis man er kommunalpolitiker i København, taler man om at mangle asfalt og beton og om at nedlægge fodboldbaner og grønne områder…. 

Ønsker man at være sund i København, må man tage til takke med benbrækkende fodboldbaner, nedslidte omklædningsrum, urimelige træningstider og endda ofte stå på venteliste for overhovedet at kunne komme ind i en fodboldklub.

Heldigt at kommunens borgere – på trods af politikernes indsats – alligevel standhaftigt bliver ved med at prøve, således at KBU som en af de få lokalunioner kan melde om øget antal fodboldspillere.

Kommunens svar? – vi asfalterer noget mere af det grønne!

PS: Den nedlagte skøjtehal ved Parken? – den skulle der nok kunne blive plads til på Ryparken.

Læs artikel i KBU-bladet Københavnsk Fodbold 5/2008

OMLÆGNING AF TURNERINGSÅRET TIL EFTERÅR-FORÅR.

Det er efterhånden en del år siden, at de danske topklubber fik omlagt divisionsrækkerne, så de ikke længere fulgte kalenderåret, men i stedet blev afviklet med start i sensommeren og afsluttedes i maj/juni.

Omlægningen skete af hensyn til to formål: Dels havde man i en årrække været frustrerede over, at de danske deltagere i de europæiske klubturneringer havde opnået kvalifikationen i det sene efterår, men først skulle spille 9-10 måneder senere, hvor holdets niveau kunne have ændret sig væsentligt. Derudover havde man også et ønske om at afvikle de afgørende, publikumsappellerende, kampe på gode baner og i godt vejr i forsommeren.

Siden da har der været et logistisk problem imellem senest Danmarksserien – DBUs laveste række – som fulgte efterår-forårs-modus og lokalunionernes rækker, der stadig fulgte kalenderåret, og derfor leverede oprykkere, mens Danmarksserien endnu manglede et halvt år i deres turnering.

Løsningen på problemet har i en årrække heddet ´kvalifikationsrækken´ - en halv-årlig buffer mellem de to turneringsformer, hvor klubberne kunne opbevares og spille om oprykningspladser, indtil en ny sæson gik i gang.  

EN KORT PAUSE

Med virkning fra 2009 – og imod KBU-klubbernes stemmer – har lokalunionerne nu besluttet sig for at omlægge deres serierækker, så de også følger den internationale model.

Argumenterne for har været:

·          Direkte op- og nedrykning mellem lokalserierne (f.eks. Københavnsserien) og Danmarksturneringen.

·          Afgørende kampe på gode baner og i godt vejr.

·          Mange unge flytter i forbindelse med studie- eller skoleskift i august, og klubbernes forudsætninger for at stille hold kan ændre sig voldsomt i sommerferien

Argumenterne imod har været:

·          Den meget korte pause mellem to turneringer, hvor man midt i ferietiden skal forberede sig til en ny turnering.

·          Muligheden for at afvikle kredsmesterskaber eller playoff-kampe om op- og nedrykning, som evt. skal foregå i sommerferien, forringes.

OVERGANGSORDNING

Ændringerne træder i kraft fra 1.august 2009, og det må derfor forventes, at man som en overgangsordning vil afvikle en halvårsturnering i foråret 2009 med oprykning og nedrykning efter kun et halvt år. Skulle vores 1.senior altså rykke ned til Serie 3 her i efteråret, vil der altså nok blive mulighed for at returnere til Serie 2 allerede til næste sommer.

UNGDOMMEN SPILLER HALVÅRSTURNERINGER

Det bliver kun 1.holds 11M-rækkerne, der påvirkes af disse ændringer. I KBUs serie-11M-rækker spiller man ikke mod sekundahold fra andre klubber: Førstehold mod førstehold og sekundahold mod sekundahold i parallelle rækker.

´Parallel-serierækkerne´, hvor sekunda-holdene spiller, skal fremover afvikles som halvårsturneringer med op- og nedrykning hvert halve år – hvordan det skal klares i forhold til Københavnsserien, der skal spilles efterår-forår med kun en gang op- og nedrykning om året, fremgår endnu ikke.

Ungdomsholdene har igennem nogle år spillet halvårsturneringer med op- og nedrykning to gange om året, ligesom senior-7M-rækkerne. Dette ændres ikke.

Oldboys 11M-turneringerne ændres ikke, men fortsætter efter kalenderåret.

NYE BETEGNELSER I UNGDOMSRÆKKERNE

Allerede sidste år holdt man i KBU op med at bruge de betegnelser, vi alle er vokset op med: Ynglinge, Junior, Drenge/Pige, Lilleput, Miniput, Mikroput og Poder…

I stedet indførtes betegnelserne u8, u10, u12 osv.

Selv om det kunne være svært at vænne sig til, indeholdt ændringen en vis logik: Man var u10-spiller, hvis man ved starten af turneringsåret (1.januar) endnu ikke var fyldt 10 år.

Med ændringerne har ikke man ikke ønsket at flytte skæringsdatoerne for, hvornår spillerne hører til hvilket hold; det er stadig 1.januar, der regnes efter, og ikke 1.august. Men dermed forsvinder logikken i årgangsbetegnelsen.

Selv om u12 nu skal hedde u13, u10 skal hedde u11 osv. betyder det, at en spiller ikke må fylde 13 år, før et halvt år (f.eks. 2.januar) før turneringsåret slutter (1.juli)… Måske havde det været smartere at beholde de gammeldagsbetegnelser, evt. suppleret med årgangsbetegnelse, sådan som vi har gjort her klubben: LP96, MP98 mv.

Læs KBUs officielle meddelelse her.