Her finder du:

Velkomsthilsen

Kontingentsatser

Hakoahs love

Hakoahs æresmedlemmer

Hakoahs æresnål i guld

Hakoahs æresnål i sølv

Hakoahs æresnål i bronze

Hakoahs formænd gennem tiderne

Lidt om Hakoahs historie

Læs også om Hakoahs brydeafdeling v/Simon Kurland

 

Kære nye medlem, 

Vi vil fra bestyrelsens side gerne byde dig velkommen i Hakoah. Vi håber, at du vil få mange gode år sammen med os andre i foreningen, og at du må knytte mange venskabelige bånd, der vil holde langt ud i fremtiden.

Som bestyrelse anser vi det for vores opgave at hjælpe dig med at få opfyldt dine mål, sportslige såvel som sociale.

For øjeblikket tilbyder vi i Hakoah 3 forskellige sportsgrene: Fodbold, bordtennis, og dans . Aktiviteterne er centreret omkring Carolineskolen i Ryparkkvarteret.

Medlemsskab af Hakoah stiller også nogle krav til dig, for det første forventer vi, at du til enhver tid repræsenterer klubben på en ordentlig måde udadtil, hvad angår sportsmanship og fairness. Vi forventer også, at du opfører dig ordentlig over for dine kammerater, ikke udebliver fra kampe eller arrangementer uden afbud, samt at du holder dig a jour med betaling af kontingent.

Hakoah i går og i dag.
Det er en traditionsrig forening, du er blevet medlem af.

Jødisk Idrætsforening Hakoah blev stiftet den 12. oktober 1924, og tegnede sig i sine første år for en række Danmarksmesterskaber i brydning. I 1932 hjemførte foreningens største navn, Abraham Kurland, en sølvmedalje fra De olympiske Lege i Los Angeles.

Abraham og hans klubkammerater fra Hakoah var i den periode suveræne i Danmark. Siden har foreningen haft en række forskellige idrætsgrene på programmet, men af gode grunde har der været svært at leve op til det internationale niveau fra de allerførste år. I de senere år har Hakoah først og fremmest opnået større resultater i ungdomsbordtennis, men hvem ved, måske bliver du og dit hold Hakoahs næste store navne.


Abraham Kurland til OL

I dag er Hakoah medlem af Maccabi World Union (Verdensorganisationen af jødiske idrætsforeninger), Dansk Idrætsforbund og de relevante specialforbund herunder, samt af Dansk Zionist Forbund og af Skandinavisk Jødisk Ungdomsforbund. Ca. 3 gange om året udgiver vi vores klubblad HAKOAHNEREN, hvor du kan læse om det, der foregår i foreningen, og hvor du er velkommen til at komme med indlæg, ros eller ris.



Hakoahs formænd gennem tiderne

Hakoahs æresmedlemmer

 

Hakoah set internationalt.
Netop muligheden for at rejse er noget af det bedste i Hakoah. Vi er en klub med meget gode internationale kontakter og deltager hvert 2. år i enten Maccabiaden i Israel eller i De europæiske Maccabi-mesterskaber, der i 2007 gav guld til 11Ms fodboldholdet i Rom og i 1995 gav fodboldbronce i Amsterdam.

Maccabiaden i Israel er mest for seniores, men vi har ofte stillet med ungdomshold i De europæiske Maccabi-mesterskaber, samt ungdomsdeltagere i individuelle Maccabiade-discipliner. For at komme med til en maccabiade kræves det, at der forinden ydes en seriøs indsats ved den ugentlige træning.

Udover maccabiaderne deltager vores ungdomshold i Pierre Gildesgame Tournament. Det er en fodboldturnering for jødiske unge fra de skandinaviske lande, til tider deltager også hold fra Baltikum eller jødiske klubber fra andre europæiske lande. PGT afholdes en gang om året på skift mellem Gøteborg, Stockholm, Malmø, Oslo, Helsinki og København. Her har du så mulighed for at møde nye og gamle venner fra de andre jødiske idrætsforeninger i Skandinavien.  Med 80-100 danske deltagere hvert år er PGT en af de største begivenheder i den jødiske menighedens liv.

Endvidere deltager vores ungdomshold til tider i andre turneringer, f.eks Norway Cup eller Maccabi London Football Tournament.

Drg. trup

Lidt om bestyrelsen.
Foreningens bestyrelse mødes en gang om måneden. Du kan se på bestyrelsens web-side, hvem der sidder i bestyrelsen lige nu. Vores adresser og telefonnumre vil også være at finde i her på Nettet og i Hakoaneren, og du er altid velkommen til at kontakte os vi ønsker et nært samarbejde med vores medlemmer. Vi ønsker med andre ord at høre din mening om vores arbejde. Hører vi ikke fra DIG, ved vi ikke, om der er noget, vi kan gøre bedre, eller om vi har gjort noget godt.

KONTAKT BESTYRELSEN OG SIG DIN MENING.


Kontingentsatser.

Selvfølgelig koster det penge at være medlem af Hakoah, bare ikke særlig mange...

For ungdomsmedlemmer koster det ca. kr. 40,- om måneden og for voksne ca. kr. 80,-. 

Alle ungdomsmedlemmer betaler kr. 120,- i januar (grundkontingent), de voksne betaler kr. 300,-. 

De aktive ungdomsmedlemmer betaler derudover kr. 190.- i maj og i september og kan så dyrke alle sportsgrene. I alt kr. 500,- om året. 

Seniorne betaler kr. 350,- i maj og i september i alt kr.1000,- om året, og ekstra 2 gange kr. 80,- for hver ekstra idrætsgren. 

Passive medlemmer betaler kun grundkontingent.

Hakoahs love

 L o v e

 for

JØDISK IDRÆTSFORENING

H A K O A H

 

Stiftet den 12. oktober 1924

§ 1

Foreningens navn er ”JØDISK IDRÆTSFORENING HAKOAH”

 

§ 2

Foreningen har hjemsted i Københavns kommune

 

§ 3

Foreningens formål er at udbrede interessen blandt jødisk ungdom for at dyrke idræt, samt deltage i jødisk kulturelt og humanitært arbejde.

 

§ 4

Foreningen er tilsluttet Dansk Idrætsforbund, Maccabi World Union, Dansk Zionistforbund, Skandinavisk Jødisk Ungdomsforbund, Dansk Maccabi Forbund og Dansk Arbejder Idrætsforbund.

 

§ 5

Anmodning om optagelse som aktivt eller passivt medlem, sker ved henvendelse til et af foreningens bestyrelsesmedlemmer eller afdelingsledere, som på førstkommende bestyrelsesmøde skal forelægge indmeldelsen til endelig godkendelse.

Som medlem af foreningen kan optages enhver, som tilslutter sig foreningens formål.

 

§ 6

Foreningen dyrker de idrætsgrene, som bestyrelsen finder der er tilstrækkelig interesse for.

 

§ 7

a)      Passivt medlemskontingent fastsættes af generalforsamlingen

b)      For de aktive medlemmer fastsættes kontingenterne af bestyrelsen.

 

§ 8

Hvis et aktivt medlem ikke har betalt kontingent i 3 på hinanden følgende måneder, eller hvis et passivt medlem er bagud med mere end et års kontingent, trods påkrav om indbetaling, er bestyrelsen berettiget til at ekskludere vedkommende medlem. Et af den grund ekskluderet medlem kan først optages på ny efter at have betalt sin gæld. Bestyrelsen er berettiget til at give henstand eller evt. kontingentfrihed for medlemmer, der har vanskelige kår som følge af f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller militærtjeneste.

 

§ 9

Udmeldelse kan kun ske skriftligt til sekretariatet, med virkning fra førstkommende årsskifte.

 

§ 10

Foreningens bestyrelse består af formand og 8 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges som ledere af 4 sektioner, jfr. nedenstående:

1.      Et sekretariat, hvortil vælges en kasserer og en sekretær.

2.      En PR-sektion, hvortil vælges to sektionsledere.

3.      En senior-sektion, hvortil vælges to sektionsledere.

4.      En ungdoms-sektion, hvortil vælges to sektionsledere.

Under bestyrelsens ansvar varetages den daglige ledelse af den enkelte sektion af de generalforsamlingsvalgte sektionsledere.

Sager der angår mere end en sektion, skal i hvert tilfælde behandles af den samlede bestyrelse.

Formanden, der vælges særskilt på generalforsamlingen, vælges i de ulige år.

Fire bestyrelsesmedlemmer – en fra hver sektion – vælges i ulige år. De fire øvrige vælges i lige år. Valgbar til bestyrelsen og afdelingsledere er kun personer, der er fyldt 18 år og medlem af et anerkendt Mosaisk Troessamfund.

 

§ 11

Bestyrelsesmøder afholdes sædvanligvis en gang månedlig. Det afholdes når formanden eller to bestyrelsesmedlemmer skønner det fornødent,  og indkaldes med mindst 8 dages varsel.

I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

 

§ 12

Foreningens medlemmer er forpligtiget til at rette sig efter de af ledelsen til enhver tid givne instrukser. Såfremt et medlem nægter at efterkomme disse, kan det af ledelsen bortvises fra træningsstederne.

 

§ 13

Såfremt et medlem har gjort sig skyldig i et særligt graverende forhold, kan det af bestyrelsen ekskluderes af foreningen. Ethvert ekskluderet medlem har ret til personligt at forelægge sagen på den førstkommende generalforsamling under iagttagelse af § 15.

 

§ 14

Den årlige generalforsamling, som indvarsles med mindst 14 dages varsel, afholdes i marts måned med følgende dagsorden:

1)     Valg af dirigent

2)     Godkendelse af dagsorden

3)     Formandens beretning

4)     Regnskabsaflæggelse for alle sektioner

5)     Indkomne forslag

6)     Valg af bestyrelse 

      a)    valg af formand

      b)    valg af sekretær/kasserer

      c)      valg af sektionsleder til PR-sektionen

      d)      valg af sektionsleder til seniorsektionen

       e)      valg af sektionsleder til ungdomssektionen

7)     Valg af revisorer samt revisorsuppleant

8)     Eventuelt

 

§ 15

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal. Alle spørgsmål afgøres ved simpel majoritet. Dog kan foreningens love kun ændres med 2/3 af de afgivne stemmer. Forslag som ønskes behandlet, må være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Hvis der til formandsvalg eller til bestyrelsesvalg er opstillet flere kandidater, end der kan vælges, skal der foretages skriftlig afstemning. I andre tilfælde afgør dirigenten, om skriftlig afstemning er fornøden. Stemmeret har ethvert aktivt og passivt medlem, der er fyldt 16 år, som har været medlem de foregående 4 måneder og som ikke er i kontingentrestance. Medlemmer over 14 år har adgang til generalforsamlingen.

 

§ 16

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 50 af foreningens medlemmer indsender et skriftligt andragende derom til bestyrelsen, eller når bestyrelsen finder det fornødent. Den indkaldes med mindst 8 dages varsel.

 

§ 17

Hvor lovene intet foreskriver, handler bestyrelsen under ansvar for generalforsamlingen. Foreningen er til enhver tid underkastet love og reglementer for de unioner den er tilsluttet.

 

§ 18

Over foreningens indtægter og udgifter føres et regnskab, der følger kalenderåret. Regnskabet revideres af to generalforsamlingsvalgte revisorer.

Foreningen kan tegnes af formanden eller kassereren i forening med et andet medlem af bestyrelsen.

 

§ 19

Bestyrelsen udpeger to repræsentanter til deltagelse på Dansk Maccabi Forbunds årskongres.

 

§ 20


Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling.

Mindst ¾ af foreningens medlemmer skal være til stede og 2/3 af disse stemme for opløsningen. Ved foreningens opløsning tilfalder dens midler og effekter et i velgørende øjemed stiftet foretagende.

 

 

Således senest ændret ved foreningens generalforsamling,  København den 4. marts 2002.

Jødisk Idrætsforening Hakoah

 

Æresmedlemskab

 

Tildeles kun medlemmer, der i særdeles lang og ved værdifuld administrativ indsats i væsentlig grad har medvirket til at skabe respekt om foreningens navn og anseelse.

Æresmedlemskab markeres med tildeling af diplom samt guldnål med indfældet kongeblå emalje.

1949      Foreningens 25 års jubilæumsfest den 22.10.                

             HERMAN ISACHSEN

                 SIMON SACHNOWSKY

                 MEYER RUDAIZKY

                 MARCUS SCHWARTZMANN

                 ELIESER SCHAULOW

 

1954      Ved foreningens 30 års jubilæumsfest den 23.10.          

         EMIL WASSERMANN

 

1959         Ved afslutningsfest for Europæiske Maccabimesterskaber den 19.8. Hotel Tre Falke

               JOSEF NACHEMSOHN

 

1960    Generalforsamlingen den 20.4.                 

               BERNHARD BODNIA

 

1964    Revy i Folkets Hus den 14.11.

       REINHOLD NATHANSOHN

               HERMAN ERBSTEIN

 

1974    50 års jubilæum  Revy i Høje Gladsaxe den 9.2.                  

               SALLY KUR

 Ved afslutningsbanket  den 14.8. for Europæiske Maccabi Mesterskaber på Hotel Sheraton, København                     

              PIERRE GILDESGAME, London

              ABRAHAM KURLAND

 

1984     Ved 60 års jubilæumsfest 27.10. Hotel Sheraton, København       

           JOEL HASKEL, Stockholm,

 

1985    Hotel Sheraton den 19.1                         

               POUL ABRAHAMSEN

 

1988    I anledning af 25 års rabbinerjubilæum 17.10.               

               BENT MELCHIOR

 

1989      14.marts

           ARNE BODNIA

 

1990      I anledning af 21 års bestyrelsesarbejde ved generalforsamlingen den 19. marts      

           BENNY UNTERSCHLAG

 

1994      I anledning af foreningens 70 års jubilæum, Hotel Scandinavia den 15.oktober                             

            BJARNE KARPANTSCHOF        

                                                         

2004     I anledning af  foreningens 80 års jubilæum, Hotel Scandinavia den        23.oktober                             

                MORTEN MARGOLINSKY

                ALAN MELCHIOR

 

2007     I anledning af  30 års rabbinerjubilæum og 10 års overrabbiner-jubilæum i 2006.

Overrakt ved kiddush i Synagogen i forbindelse med PGT, maj 2007.

                BENT LEXNER

 

2010     I forbindelse med Danmark Logens og MTs Ben Adam fest, Radisson  den 30. januar

            TAGE SKOLNIK

                JAN IVAR METZ

7 af foreningens æresmedlemmer samlet ved Ben Adam fest, januar 2010

Bagerst fra venstre: Tage Skolnik (2010), Jan Ivar Metz (2010), Bent Melchior (1988), Bent Lexner (2007)

Forrest fra venstre: Alan Melchior (2004), Morten Margolinsky (2010), Benny Unterschlag (1990)

 

 

 

 

Jødisk Idrætsforening Hakoah

Æresnål i guld

 

Uddeles til medlemmer, der ved internationale mesterskaber har opnået en høj placering, samt til medlemmer, der gennem mindst 15 år har ydet foreningen et administrativt arbejde af højeste karakter og derved bidraget til at højne Hakoahs anseelse.

 

1949

Ved foreningens 25 års jubilæumsfest den 22.10.

MEYER RUDAIZKY

VILLY FEDER

ABRAHAM KURLAND

 

 

 

1954

Ved foreningens 30 års jubilæumsfest den 23.10.

BERNHARD BODNIA

ISAK PAIKIN

 

 

 

1955

Ved generalforsamlingen den 26.4.

REINHOLD NATHANSOHN       *)

 

 

 

1957

Ved foreningsfest den 24.10.

HERMAN LEISIN

KÅLE LEISIN

JOSEF NACHEMSOHN

 

 

 

1958

På medlems 50 års fødselsdag den 7.5.

HENRIK BENJOWITZ

 

 

 

1962

Ved generalforsamling den 11.4.

HERMAN ERBSTEIN

 

 

 

1975

Ved generalforsamlingen den 25.2.

JOSEF SILBERMANN

 

 

 

1978

Ved generalforsamlingen i februar

POUL ABRAHAMSEN

 

 

 

1985

Ved 60 års jubilæumsfest den 19.1. på Hotel Sheraton

BENNY UNTERSCHLAG            *)

 

 

 

 

På generalforsamlingen den 27.3.

ARNE BODNIA

 

 

 

1989

Ved generalforsamlingen den 19.3.

JACOB KURLAND

 

 

 

 

På medlems 80 års fødselsdag

ABBE KURLAND

 

 

 

1991

Ved generalforsamlingen

JAN IVAR METZ

BJARNE KARPANTSCHOF

 

 

 

1999

Ved 75 års jubilæumsfest den 6.11. på Hotel Scandinavia

ALAN MELCHIOR

MORTEN MARGOLINSKY         *)

 

 

 

2004

Ved 80 års jubilæumsfest den 23. oktober 2004 på

Hotel Scandinavia

YORAM RUBINSTEIN

  *) = samme nål

 

Æresnål i sølv

 Uddeles til medlemmer, der har ydet en sportslig præstation som rangerer højest indenfor dansk idræt og verdensmaccabiader. Til medlemmer, der har medvirket til opnåelsen af hæderfulde resultater for en afdeling, samt medlemmer, der har ydet et værdifuldt administrativt arbejde gennem 10 år. Desuden til lederskikkelser uden for Hakoah, som har gjort sig fortjent til denne udmærkelse.

 

 

 

 

MARCUS SCHWARTZMANN

 

 

 

1949

Ved foreningens 25 års jubilæumsfest den 22.10.

ISRAEL SILBERMANN

SIMON SACHNOWSKY

EMIL WASSERMANN

HERMAN ISACHSEN

BERNHRAD BODNIA

REINHOLD NATHANSOHN  *)

SIMON KURLAND

MICHAEL KURLAND

KÅLE LEISIN

HERMAN LEISIN

JACOB LEISIN

ISAK PAIKIN

JOSEF SILBERMANN

KAJ REILUND

LEO TORON

LEO BRAGINSKY

ROBERT AISEN

 

 

 

1953

Ved generalforsamlingen den 23.4.

JACOB FLANBAUM

 

Ved 50 års fødselsdagsfest den 26.10. på Hotel Sheraton

PIERRE GILDESGAME, MWU

JOSEF NACHEMSOHN

 

 

 

1954

Den 2.5.

ABBE KURLAND

 

 

 

1955

Ved generalforsamlingen den 26.4.

SIMON SILBERBRANDT

 

Ved besøg i august

NATHANELL, MWU, England

 

 

 

1956

Ved generalforsamling den 19.4.

POUL ABRAHAMSEN               **)

ALEX GRINGER

SALLY ROSENBERG

 

 

 

1957

Ved bestyrelsesmøde den 27.2.

Ved generalforsamling den 3.4.

På 75 års fødselsdag 1.8.

Træningskamp mod Hapoel, Tel Aviv på KBs anlæg, resultat 0 – 6

LILLY SENDEROWITZ

HARTOG WURMS

GOLDMÜNT, Belgien

Holdleder KARNI

Træner SPIEGEL

Anfører KELLER

 

 

 

1958

Ved generalforsamling den 17.4.

BENNY SAARDE

 

 

 

1960

Ved generalforsamling den 20.4.

SEMMY LEVITAN

ALFRED TSCHERNJA

 

Ved fest i Borgernes Hus den 19.11.

BENT SILBERMANN

 

 

 

1961

Ved generalforsamlingen den 27.4.

BERNHARD KRIVAA

ABBE KISCHINOWSKY

ISAK BERKOWITZ

 

 

 

1962

Ved generalforsamlingen den 11.4.

SIMON KONT

 

 

 

1963

Ved generalforsamlingen den 30.4.

HENNING ISACHSEN

 

 

 

1964

Ved 40 års jubilæumsreception den 12.10.

ISAK SMOLAR, Finland

 

Ved revy i Folkets Hus den 14.11.

SALLY KUR

FIE NIELSEN

MOGENS DONDE

 

 

 

1965

Ved generalforsamlingen den 12.5.

INO PEER JACOBSEN

 

 

 

1966

Ved generalforsamlingen den 17.5.

Træner ARNO NIELSEN

GERT UNTERSCHLAG

 

 

 

1967

Ved generalforsamlingen

SAMSON BLACHMANN

 

 

 

1968

Ved generalforsamlingen

BENT LEWINSKY

 

 

 

1971

Ved generalforsamlingen

ARNE BODNIA

 

 

 

1973

Ved generalforsamlingen

BENT BODNIA

 

 

 

1974

Ved 50 års jubilæumsreception den 12.10.

BENNY UNTERSCHLAG            *)

 

 

 

1975

Ved generalforsamlingen den 25.2.

ALEX KRIVAA

BJARNE KARPANTSCHOF

MARTIN BERKOWITZ

 

 

 

1979

Ved 55 års jubilæumsfest den 3.11. på Hotel Sheraton-Copenhagen

JACOB KURLAND

 

Ved håndboldstævne i anledning af 55 års jubilæet afholdt den 1.11.

Træner JOHN MORTENSEN

 

 

 

1985

Ved 60 års jubilæumsfest den 19.1. på Hotel Sheraton

ALLAN SÅRDE

JAN IVAR METZ

SIMON FISH

 

 

 

1994

Ved 70 års jubilæumsfest den 15.10. på Hotel Scandinavia

ALAN MELCHIOR                       *)

TAGE SKOLNIK 

 

 

 

1999

Ved 75 års jubilæumsfest den 6.11. på Hotel Scandinavia

MICHEL SOLOVEJ  

YORAM RUBINSTEIN               **)

2010 Ved generalforsamling MARTIN NORDEN

 

*)  **) = samme nål

 

Æresnål i bronze

Uddeles til medlemmer, der har ydet en værdifuld sportslig indsats enten holdvis eller ved individuelle præstationer samt til medlemmer, der har været aktive i 25 år, endelig til medlemmer, der har medvirket til hæderfuld indsats for en afdeling, samt til medlemmer, der har ydet administrativt arbejde i 5 år.

 

1949

Ved foreningens 25 års jubilæumsfest den 22.10.

Elieser Schaulow

Poul Feldstein

Edward Schang

Herman Wiesnewsky

 

 

 

1954

Ved Hakoah-revyen i marts

Sally Kur

Helge Jonas

 

 

 

 

Ved 30 års jubilæumsfest den 23. Oktober

Leo Zimmermann

Benno Senderowitz

Abbe Marcus

Alfred Tschernja

 

 

 

1955

Ved generalforsamlingen den 26. April

David Fuchs

Bernhard Krivaa

 

På sin 50 års fødselsdag den 7. Maj

Henrik Benjowitz

 

 

 

1958

Ved generalforsamlingen den 17. April

Arne Feldstein

Jusso Wolkowitz

Erik Isachsen

Henning Isachsen

Arne Meerson

 

 

 

1960

Ved generalforsamlingen den 20. April

Mogens Dahl

 

 

 

1961

Ved generalforsamlingen den 27. April

Mogens Donde

Louis Beer

Flemming Goldin

Allan Fogel

Alex Schneider

 

 

 

1962

Ved generalforsamlingen den 11. April

Henry Wurms

 

 

 

1963

Ved Hakoah-revyen den 30. november i Borgernes Hus

Arne Bodnia

Erling Krivaa

Leo Bergmann

Alex Krivaa

Laslo Fischer

Salomon Mesaus

Gert Unterschlag

Richard Unterschlag

Leopold Lazar

Bertil Scheftelowitz

Bent Levinsky

Arno Nackmann

John Saarde

Arne Nielsen – træner

 

 

 

1964

Ved Hakoah-revy den 14. november i Folkets Hus

Hanne Apter

Lillian Rudaizky

Hennie Fürst

Tamari Schüstein

Jetta Maimon

Eva Nathansen

Marion Nathansen

Judith Fuchs

Anita Fuchs

Sylvia Katznelson

Anita Enk

 

 

 

1966

Ved generalforsamlingen den 17. maj

Tage Skolnik

Martin Berkowitz

 

 

 

1967

Ved generalforsamlingen

John Rosenstock

Flemming Cohn

Rolf Fardan

Georg Blachmann

 

 

 

1968

Ved Hakoah-revyen

Herrehåndboldholdet

Sigge Enk

Freddy Rothstein

Allan Aisen

Bjarne Karpantschof

Erling Gutterman

Percy Polano

Ib Schneider

 

 

 

1969

Ved generalforsamlingen

Bent Bodnia

 

 

 

1970

Ved generalforsamlingen

Finn Rudaizky

 

 

 

1971

Ved generalforsamlingen

Bent Fogel

Benny Demsitz

Chaim Fisz

Ole Stohn

Bent Silberbrandt

Jacob Levitan

 

 

 

1975

Ved generalforsamlingen den 25. februar

Jan Donde

Gunnar Wulff

Jacob Kurland

Mogens Sjalin

Lisi Berkowitz

 

 

 

1976

Ved generalforsamlingen den 24. februar

David P. Benedikt

 

 

 

1978

Ved generalforsamlingen

Allan Sårde

Jan Rosenbaum

Finn Kvetny

 

Ved Hakoah-revyen

Anne-Marie Kaufmann

Anette Elkan

 

 

 

1979

Ved generalforsamlingen

Jan-Ivar Metz

 

 

 

1980

Ved generalforsamlingen

Milton Rothschild

 

 

 

1983

Ved generalforsamlingen den 23. februar

Natasha Swerdloff

Vanessa Swerdloff

 

 

 

1985

Ved 60 års jubilæumsfest på Hotel Sheraton den 19. januar

Erhard Kagan

Dan Melchior

Albert Rosenbaum

 

Ved generalforsamlingen den 27. marts

Bent Blüdnikow

 

 

 

1986

Ved generalforsamlingen

Morten Margolinsky

 

 

 

1991

Ved generalforsamlingen

Alan Melchior

 

 

 

1992

Ved generalforsamlingen

Moshe Lieber

 

 

 

1993

Ved generalforsamlingen

-          Fodbold 2.hold

 

Michael Gritzmann

Lennart Gritzmann

Steen Lilienfeldt

Yoram Rubinstein

Ronni Hertig

Carsten Bergmann

Danny Znaider

Dan Melchior

Kim Melchior

Alan Melchior

Kenneth Kurland

John Norden

 

- bordtennisholdet

Daniel Bergman

Michael Fish

 

 

 

1994

Ved 70 års jubilæumsfest den 15. oktober på

Hotel Sheraton

Jacob Funt

 

 

 

1995

Ved generalforsamlingen

Michel Solovej

     
2006

2007

 

- Guldholdet fra Europæiske Maccabiade i Rom (efter spillernr. ved turneringen)

Amnon Salimanov

1. Daniel Kawa

2. Michael Fish

3. Jacob Grün

4. Patrick Rosenbaum

5. Daniel Schalimtzek

6. David Altschuler

7. Jonathan Schalimtzek

8. David Feldman

9. Henrik Jacobsen

10. Kevin Polano

11. Miki Fhima

12. Jacob Wiwak

14. Simon Reuveni

15. David Karwowski

16. Adam Opler

18. Benjamin Haim

23. Anthony Tullbarg

24. Ronnie Skolnik

 

 

 

HAKOAHS FORMÆND GENNEM 80 ÅR:

1924 MEYER RUDAIZKY

1934 SAM WASSERMANN

1935 M. SCHWARTZMANN

1937 ARON SCHØNBAUM

1942 WILLY FEDER

1946 HERMANN ISACHSEN

1949 MEYER RUDAIZKY

1951 BERNHARD BODNIA

1959 ISAK BERKOWITZ

1961 REINHOLD NATHANSOHN

1967 BENT LEWINSKY

1969 REINHOLD NATHANSOHN

1971 BENT BOGRAD

1973 POUL ABRAHAMSEN

1975 ALLAN SÅRDE

1977 POUL ABRAHAMSEN

1978 BENNY UNTERSCHLAG

1985 BJARNE KARPANTSCHOF

1991 ALAN MELCHIOR

2009 MARTIN NORDEN

 

LIDT OM HAKOAHS HISTORIE

Dengang var der brydere til

(bragt i 70års-jubilæumstidsskriftet)

Brydeafdelingen i 1951 med Danmarksmestrene Isak Paikin og Kolle Leisin i midten med blomsterbuketter

Af Elon Cohn
Det må have været engang i 1950erne. Jeg var ikke særlig gammel - måske en syv eller otte år. Stedet var Østerbro Svømmehal, hvor Hakoah netop havde startet en svømme- afdeling. Jeg havde aldrig været den store sportsmand - fodbold interesserede mig overhovedet ikke. I skolen var jeg dømt til at være back, og de par gange jeg havde været i Kløvermarken med hakoanerne havde været sørgelige fiaskoer. Det regnede, der var mudret - og bolden kom farende lige mod mig som en olm tyr, syntes jeg. Det var der ikke meget ved. Nu skulle den sportslige selvtillid genoprettes her i svømmehallen, ønskede mine betænksomme forældre.
Jeg, der dengang boede ved Rungsteds kyst fra det spædeste forår til det allerdunkleste efterår - som med vejens andre unger havde fået den bedste svømmeundervisning nede på vor egen badebro - som tilbragte hver ledig time i Øresunds dengang særdeles plumrede vande - skulle nu brilliere på Hakoahs ungdomssvømmehold. Jeg kan huske, at jeg gik til træning med en masse børn, jeg ikke kendte. Jeg mødte troligt op - blev rettet og korrekset for mine bryst og rygtag - og så ebbede det hele ganske stille ud. Jeg blev aldrig Hakoahs mester - heller ikke som svømmer.
Bryderne
Til gengæld har Hakoah gennem sine 70 år fostret mester på mester - om ikke i det våde element - så i bryde- og bokseringen, på grønsværen, med bat og med bold. Jeg erindrer min barndoms besøg hos tante Bertha og onkel Henning (Silbermann) på Østerbro. I spisestuen, i hjørnet mellem vinduet og døren til soveværelset, stod en vitrine med fire eller fem hylder bag glasset. I trængsel som ved juletid på Købmagergade stod pokal på pokal.
- Hvad er alle de bægre for nogen, spurgte jeg engang.
- Dem har min far vundet som bryder, svarede fætter Birger. Henning, Josef Hillel, Silbermann var ikke den eneste, der trak mesterskaber hjem til den jødiske idrætsforening. Abraham Kurland vandt i 1932 både DM og
københavns-mesterskabet i brydning. Som holdkammerater havde han Max Bornstein, Michael Kurland, Hermann Leisin, Edvard Shiang, Henning Silbermann, Robert Eisen, Emil Wassermann og Isak Paikin. I 1961, hele 29 år senere, var vægten flyttet fra brydning og boksning til andre sportsgrene. I løbet af 1960 skulle Maccabi udtage de danske deltagere i den 6. Maccabade.
Nu var tyngden skiftet fra letvægtsbryderne til løb, tennis, fægtning og håndbold. En enkelt superbryder kunne dansk-jødisk idræt dog stadig rose sig af at have fremdrevet. Benny Sårde, med guldmedalje i græsk-romersk brydning fra 1953-Maccabiaden og fine resultater på landsholdet, viste igen de dansk-jødiske bryder-farver i Israel. Håndboldholdet dengang i 1961 spændte vidt aldersmæssigt.
Alderpræsident var Henning Isachsen, dengang 37 år, mens yngste mand på holdet var 16-årige Freddy Rothstein. Arno Nachmann skulle løbe 800 m og 1500 m, Ivan Ruben, dansk fleuret-fægter ved London OL i 1948, skulle forsvare de danske farver på blanke våben, og danmarksmesteren i tennis, Lis Bodin, mødte op i både single, dame-double og mixed-double.
Hakoahs fodboldafdeling, der i dag dominerer klubben, var fra 1938 til 1955 med i Dansk Arbejder Idræt., og siden i Københavns Boldspil Union.
Det var i de år fodbolddrengene førte den ene sejr efter den anden hjem til klubben. Senere er det gået støt tilbage for fodboldafdelingen - dog er der i de sidste år tegn i sol og måne på, at lykken vender og nye triumfer vinker forude.
Giganterne
Hakoahs stiftere og ledere var sande giganter i Københavns jødiske menigheds nyere historie.
Dette forår har vi taget afsked med Meyer Rudaizky, der tog initiativet til at stifte Hakoah i både samarbejde og konkurrence med hele den underskov af jødiske idrætsklubber, der fandtes i København for 70 år siden. Men Meyer var ikke ene om at lede dansk jødisk sport.
Josef Nachemsohn, var drivkræften bag deltagelsen i Maccabi-legene og nævnt i flæng glemmer hakoanerne næppe Poul Abrahamsen, Bernhard Bodnia, Abraham Kurland, Reihold Nathansohn, Jacob Kurland, Herman Erbstein og Benny Unterschlag.
Jeg takker JIF Hakoah for den tillid man har vist mig ved at bede mig redigere festskriftet til 70-års jubilæet. En særlig tak til Benny Unterschlag, der har stillet sit tekst- og fotoarkiv til rådighed.
Uden arkivet og Benny hjælpsomhed havde dette blad ikke set dagens lys.
Mine sønner deltager ivrigt i klubbens aktiviteter. En med bordtennisbattet i hånd - den anden på grønsværen. Hverken det ene eller andet sted mangler der spillere, ledere, eller begejstrede forældre.
Når det drejer sig om mennesker i dette land, begynder tilværelsen som pensionist senest ved de 70 år. Og vi siger, at menneskets alder er ”tre sinde tyve og ti”. Alt her udover er en foræring.
Disse udsagn gælder ikke for Hakoah. Klubben er stærk som tidligere - har bred tilslutning blandt unge og yngre Lever vi, der deltager i 70-års festlighederne længe nok, vil vi helt sikkert kunne fejre Hakoahs 120-års fødselsdag. Hjertelig mazal tov til os alle!

 

TO STOVTE STØTTER

(bragt i 70års-jubilæumstidsskriftet)

Af: Ino Jacobsen

Hakoahs bestyrelse i 1959: Forrest fra venstre: Herman Erbstein, Meyer Rudaizky, Semmy Levitan, Bernhard Bodnia, Josef Nachemsohn, Reinhold Nathansohn.
Bagerst: Alfred Tschernia, Isak Berkowitz, Poul Abrahamsen, Hartog Wurms, Conny Dalgart, Simon Reilund og Ino Jacobsen

Efterhånden som tiden går, bliver der færre og færre til at fortælle om fordums stolte bedrifter og de personligheder, der lagde hjerter og sjæl, og ikke mindst en enorm arbejdsindsats i Hakoah.
Sportspræstationer har det med at blive mere og mere farverige, ja ligefrem rosenrøde, jo længere tid der går. Omvendt går det med lederne der stod bag. Deres indsats falmer og blegner, og en dag er de glemt. Ved 70 års dagen, er der grund til at omtale to, som lagde umanerligt mange kræfter i arbejdet for Hakoah og som brugte utrolig megen fritid på sagen.
Den 30. november 1993 døde Herman Erbstein, knapt 80, år gammel. For sit mangeårige virke i Hakoahs bestyrelse blev Herman Erbstein - eller Snerpe som han blev kaldt blandt venner - udnævnt til æresmedlem.
Herman Erbstein var med i Hakoah omtrent fra starten, først som aktiv, og kort tid efter sin hjemkomst fra Theresienstadt, også i bestyrelsen, hvor han sad tungt og solidt på medlemsregister og ikke mindst på Hakoahs kasse. Det er ikke småting Herman Erbstein har måttet lægge øren til på utallige bestyrelsesmøder, og det må, med nutidens målestok, siges at være en overmenneskelig præstation Herman Erbstein har ydet. Og hans rekord bliver næppe slået.
Med sit rolige temperament, sin solide viden om alle detaljer i Hakoahs mange aktiviteter, og sit sikre greb om regnskaberne og pengesagerne, var han den ballast der var uundværlig for de skiftende bestyrelser, og ikke mindst dens formænd.

Reinhold Nathansohn, der døde i december måned 1978, kun 61 år gammel, tilhørte samme generation som Herman
Erbstein, og var besat af den samme flid og trofasthed overfor Hakoah - om end hans temperament var af en helt anden
beskaffenhed. Også Reinhold blev æresmedlem i Hakoah.
Reinhold Nathansohn havde en stor, altoverskyggende interesse. Fodbolden og alt hvad der følger med og hører til i dette dybt alvorlige og alt opslugende spil, som for mange, og blandt dem Reinhold, er ensbetydende med selve tilværelsen. Hans debut på Hakoahs bedste seniorhold må have fundet sted en gang i anden halvdel af 1930’erne, og hans sidste optræden på Hakoahs bedste seniorhold var en gang i midten af 1950’erne.
Sin debut som ungdomsleder, eller juniorleder, som det hed den gang, fandt sted i begyndelsen af krigsårene, og det er ganske mange, der har oplevet Reinhold som både juniorleder og medspiller på Hakoahs bedste seniorhold. Ledergerningen, som ungdomsleder og som formand varede til 1971, men det vil være som ungdomsleder i Hakoah, at Reinhold huskes. Genopbygningen af Hakoah efter 1945, var en opgave, som krævede en enorm indsats. Der var mangel på alt, og ikke mindst sportsudstyr, hvis man overhovedet kan bruge den betegnelse om datidens ragelse.
Alene det at få fat i en fodbold, for slet ikke at tale om støvler, var en opgave for eksperter.
Alligevel blev ungdomsafdelingen et tilløbsstykke, der en overgang havde to lilleputhold, to drengehold, samt junior-og ynglingehold. Arbejdet var Reinholds, og de kontakter han fik blandt forældre og de unge boldgenier, var ikke blot en almindelig rutine. Der var tale om personlige relationer, der rakte langt ud over hvad man kunne forvente.
Grundlæggeren af dette ærværdige medlemsblad (Hakoahneren, red.) er den samme Reinhold. Nok var der i 1942 tilløb til et blad, men det blev kun til et enkelt nummer - af indlysende årsager. Men i 1949 kunne man så begynde på en frisk, og med diverse besværligheder har Hakoahneren holdt sig på banen i omkring 45 år - og takket være Hakoahneren, er Hakoahs historie bevaret.
Også derfor er det rart at huske Snerpe og Reinhold to der var med til at holde sammen på stumperne, på hver sin måde ganske vist, men på en sådan måde, at forbindelsen bagud blev bevaret.

 

INTERNATIONALT SAMARBEJDE GENNEM MERE END 70 ÅR

Af: Bjarne Karpantschof

 (bragt i 70års-jubilæumstidsskriftet)

Selvom det internationale Maccabi samarbejde, deltagelse i Maccabiader og i europæiske Maccabi mesterskaber, med stiftelse af dansk Maccabi Forbund, officielt blev udskilt fra Hakoah i 1982, er Hakoahs navn så tæt knyttet til Maccabi, at dansk Maccabi historie og Hakoahs historie må siges at være to alen ud af et godt stykke.
Da Maccabi World Union (MWU) på initiativ af Pierre Gildesgame fra London i 1921 officielt blev stiftet, var det en selvfølge, at et land som Danmark blev regnet med som et af de lande, der fra starten udgjorde fundamentet i den nye organisation.
Jødiske idrætsfolk fandtes jo også i Danmark inden Hakoahs officielle oprettelse i 1924. Hakoahs stifter, Meyer Rudaizky, skrev i 1959 følgende i 35 års jubilæumsskriftet:
,,Der fandtes flere jødiske idrætsklubber som f.eks. Haivri Hazair, ,,Kadima”, ,,Kaduah” og andre. Jeg spillede fodbold i dem alle, men på trods heraf, synes jeg, at der manglede noget. De fleste af medlemmerne i disse klubber var over 20 år og medlemmer på min alder var ikke rigtigt på talefod med folk over 20, blandt hvilke der var flere ”big shots”. Det var derfor naturligt at grundlægge en klub, der også optog medlemmer under 20 år. ”
På trods af sin unge alder, formåede han at få Danmark registreret som medstifter af MWU. Meyers indsats for at få dansk deltagelse ved de første Maccabiader i Israel i 1932 og 1935, blev senere efter krigen, fulgt op af legendariske Josef Nachemsohn, hvis navn blev kendt i vide kredse i Israel, og blev forbundet med dansk lederskab i Maccabi verdenen. Personligt lærte jeg både Meyer Rudaizky og Josef Nachemsohn at kende, da jeg som grøn 18 årig knægt, på initiativ af Reinholdt Nathansohn, i 1965 deltog i den 7. Maccabiade.
Specielt husker jeg  ,,Joske” for hans livlige humør og bramfrie vittigheder ved kanten af swimmingpoolen i Kfar Maccabiah. Senere blev det for mit vedkommende til mange maccabiader, både som aktiv idrætsudøver og som leder, men det var oplevelser sammen med bl. a. disse mennesker, der efter næsten 30 år stadig sidder dybt printet i mit indre og som jeg aldrig vil glemme. Det var bl.a. disse hændelser og disse mennesker, der skabte fundamentet for, at jeg sidenhen lagde mit jødiske foreningshjerte i Hakoah og i Den internationale Maccabi bevægelse. I dag er Maccabibevægelsen den største organisation i den jødiske verden med ‘filialer’ næsten overalt.
Mit ønske for fremtiden er, at vore trosfæller i de muslimske lande snart kan få lov til at deltage i Maccabis aktiviteter på lige fod med os andre.
Når Danmarks og Hakoah Københavns navn i dag nævnes i internationale Maccabi kredse er det først og fremmest med baggrund i to ting. For det første fordi Danmark er en ud af kun 5 nationer, der har deltaget ved samtlige 14 Maccabiader. Udover Danmark er de 4 Øvrige lande Israel, Holland, USA og England. Den anden og ikke mindre væsentlige er Hakoahs hæderkronede 70 årige fane. Dette klenodie, er det eneste, der har deltaget aktivt, ved samtlige maccabiader og ved samtlige europæiske maccabi mesterskaber.
Ved de seneste maccabiader har jeg ofte måttet stå model til talrige snapshots og videooptagelser, når jeg blev spurgt og fortalte, hvorfor jeg gik rundt med sådan en “gammel las”. Jeg håber inderligt, at vi kan fortsætte denne tradition fremover, og at fanen kan holde sammen på sig selv.
Som sagt er Hakoahs historie lig med Maccabis historie. Sådan vil og skal det fortsat være. På trods af sine 70 år er Hakoah stadig frisk og rørig med mod på at skabe nye jødiske idrætsfolk, der vil løfte arven efter tidligere generationer. Generationer der skabte en organisation med det formål at skaffe grobund for fantastiske oplevelser og livslange venskaber blandt jøder, uanset religiøst og nationalt tilhørsforhold. Udenforstående, der ikke har den ringeste interesse for idræt, kan have svært ved at forstå de bånd, som et tilhørsforhold til Hakoah har skabt. Jeg håber, at vor dejlige forening fortsat vil give disse muligheder, også til mine børn.
Hazak Ve’ematz og mazal tov fra en “altid Hakoahner”.